Skagen indhentet af samtidskunsten

Skagen indhentet af samtidskunsten

Udstillingsview Samling og Samtid. Foto: Skagens Museum

Udstilling

Samling & Samtid

1 maj 2015 31 okt 2015

Christian Schmidt-Rasmussen, Allan Otte, Knud Odde, Ulrik Møller, Peter Martensen, Christina Malbek, John Kørner, Eske Kath, Anette Harboe Flensburg, Elin Engelsen, Benny Dröscher, Jesper Christiansen, Peter Carlsen, Mamma Andersson

Skagens Museum
Se kort og tider

Skagens museum genåbner efter ombygning. I den anledning går en række samtidskunstnere i dialog med den populære samling.

Samling & Samtid
Efter en otte måneder lang lukkeperiode kan Skagens Museum nu slå dørene op i første del af museets gennemgribende renoverings- og byggeprojekt. Fredag den 1. maj åbner særudstillingen Samling & Samtidi museets nye moderne tilbygning – alt i mens den originale, gamle museumsbygning fortsat er under renovering frem til februar næste år.

I den nye tilbygning finder man det nye 300 m2 store udstillingslokale, som er ét stort rum helt uden vinduer, der kan scenograferes med flytbare vægge og lyssættes alt efter behov.

”Det nye udstillingsrum er et langt mere fleksibelt lokale, end vi er vant til, og det giver os mulighed for at lege med mere moderne udstillingsformer”, fortæller museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen.

I den anledning har museet inviteret 14 samtidskunstnere til at gå i dialog med kunstnerkolonien og de værker, som blev skabt i og omkring Skagen for lidt over 100 år siden.

Det sker i en ny udstilling Samling og samtid, og her deltager blandt andre John Kørner, Anette Harboe Flensburg, Jesper Christiansen, Ulrik Møller, Allan Otte, Christian Schmidt-Rasmussen, Eske Kath og Christina Malbek.

Samtidskunstnerne optræder sammen med populære skagensmalere som Anna Ancher, Michael Ancher, Oscar Björck, Holger Drachmann og Christian Krohg.

Dejavu
Sideløbende med udstillingen på Skagens Museum er der arrangeret en samtidskunst-udstilling på Skagen Odde Naturcenter.

Klassiske skagenstemaer som “lyset”, “interiør”, “havet”, “den rå natur” eller “mennesket i naturen” og “portrættet” fortolkes af udstillingens samtidskunstnere.

Udstillingen med titlen Dejavu er arrangeret i samarbejde mellem Charlotte Fogh Gallery og Skagen Odde Naturcenter.

Fakta om Dejavu:

Kunstnerene:
Eske Kath, Christian Schmidt Rasmussen, Benny Dröscher, Anette Harboe Flensburg, Ulrik Møller, Knud Odde, Elin Engelsen, Peter Carlsen, Christina Malbek, Trine Søndergård, Katja Bjørn, Morten Schelde, Søren Behncke, Tina Maria Nielsen, Kasper Bonnén, Søren Martinsen, Mie Mørkeberg, Rose Eken, Lars Tygesen, Andreas Schulenburg, Cathrine Raben Davidsen.

Udstillingsperiode: 1. maj – 27. juli 2015
Fernisering: 1. maj kl 14-16
Åbningstider: Mandag-tirsdag 10-16. Lørdag-søndag 11-16

Sted: Skagen Odde Naturcenter, Bøjlevejen 66, 9990 Skagen

Udstilling

Samling & Samtid

1 maj 2015 31 okt 2015

Christian Schmidt-Rasmussen, Allan Otte, Knud Odde, Ulrik Møller, Peter Martensen, Christina Malbek, John Kørner, Eske Kath, Anette Harboe Flensburg, Elin Engelsen, Benny Dröscher, Jesper Christiansen, Peter Carlsen, Mamma Andersson

Skagens Museum
Se kort og tider

Del artiklen

'Skagen indhentet af samtidskunsten'

Facebook