Novo Nordisk Fonden åbner ansøgningsrunder

Novo Nordisk Fonden åbner ansøgningsrunder

Medlemmer af evalueringskomiteen Marianne Torp og Sanne Kofod samt formand for evalueringskomiteen Jacob Wamberg (tv.) og medlem af evalueringskomiteen Mads Øvlisen (th.) sammen med otte af sidste års modtagere. Fra venstre: Chris Fischer, Ruth Noyes, Helene Nymann, David Hilmer Rex, Lise Hindsberg, Daniela Agostinho, Kerry Greaves og Mikkel Bolt. Foto: Jesper Ludvigsen

Den 1. november åbnede Novo Nordisk Fonden op for fire ansøgningsrunder inden for kunstområdet, som skal støtte kunstforskning i Danmark.

Hensigten bag Novo Nordisk Fondens støtte til kunstforskning er at give de mest talentfulde forskere mulighed for at gennemføre større forskningsprojekter – både ved at hjælpe dem til en forskerkarriere inden for kunstområdet og ved at give et bidrag til den kunsthistoriske og kunstneriske forskning i Danmark.

Ifølge Novo Nordisk Fonden har kunsthistorien brug for udvekslingen med andre fagområder, og derfor støtter fonden også forskning, der undersøger det tværdisciplinære felt mellem kunsthistorie, bio- og naturvidenskab samt teknologi associeret til disse discipliner.

De fire ansøgningsrunder gælder følgende midler:

  •   Projektstøtte til kunsthistorisk forskning (pulje på 2 mio. kroner)
  •   Mads Øvlisen ph.d.-stipendier i kunsthistorisk og praksisbaseret forskning (fem stipendier)
  •   Mads Øvlisen postdoc-stipendier (fire stipendier)
  •   Investigator Grant i kunsthistorisk forskning (to bevillinger)


Det er muligt at indsende ansøgninger frem til den 16. januar 2019 kl. 14.

Læs mere om de enkelte opslag og ansøgningsvejledning på Novo Nordisk Fondens hjemmeside her

Kilde: Novo Nordisk Fonden

Del artiklen

'Novo Nordisk Fonden åbner ansøgningsrunder'

Facebook