Jorn og skovsøen

Jorn og skovsøen

Asger Jorn: Besærkerne er iblandt os (Udsnit).© Donation Jorn, Silkeborg

Vis billedserie

Udstilling

Hvad skovsøen gemte. Jorns Modifikationer & Kirkebys Overmalinger

4 sep 2011 4 dec 2011

Per Kirkeby, Asger Jorn

Museum Jorn - Silkeborg
Se kort og tider

Der lå mere end et enkelt konceptuelt greb bag, da Asger Jorn gik til angreb på gamle sofastykker. Udstillingen Hvad skovsøen gemte på Museum Jorn viser kunstnerens såkaldte modifikationer i parløb med Per Kirkebys overmalinger.

I begyndelsen af året viste Aros udstillingen Jorn International, som præsenterede store fejende malerier fra perioden efter Asger Jorns kommercielle gennembrud i 1950 erne. En udstilling som i øvrigt blev anmeldt til topkarakter på KUNSTEN.NU.

LÆS ANMELDELSE HER

Men Jorn var andet og mere end ’salonkunstner’, og Museum Jorn stiller nu ind på en mere uregerlig side af kunstneren.

Asger Jorn: Abendständchen [Aftenserenade], 1960. © Galerie van de Loo.
Asger Jorn: Abendständchen [Aftenserenade], 1960. © Galerie van de Loo.

Kitschmalerier, sofastykker, trommesalsmalerier – kært barn mange navne. Du kender måske disse billeder af skovsøer, kronhjorte og grædende sigøjnerbørn fra mormors loftværelse med mønstret tapet. Det var sådanne billeder, Jorn opkøbte på loppemarkeder og ‘modificerede’ – det vil sige, malede videre på.

Jorn og avantgarden
Jorn udførte hovedparten af modifikationerne i den periode, han var aktiv i avantgardebevægelsen over alle avantgardebevægelser: Situationistisk Internationale (SI). Det vidner jo i sandhed om Jorns enorme spændvidde, at han samtidig med, at han sejrede som maler på det internationale kunstmarked, involverede sig i en så rabiat bevægelse
som SI, hvis kompromisløse teoretiske tænkning ikke mindst blev ført af den franske forfatter Guy Debord.

Et centralt begreb for SI er detournement (fransk for fordrejning eller forvrængning). Det gik ud på at genanvende allerede eksisterende billeder, tekster og genstande i nye fordrejede former. Dette var et led i et altomfattende opgør mod kunstmarkedet og alt det forlorne, mytiske og systembevarende i kunsten. Et opgør der i sidste instans fik Debord til at agitere for at ophæve kunsten for i stedet at flytte kreativiteten og de omvæltende handlinger ud i dagliglivets situationer.

SI mente ikke, det var tilstrækkeligt at lave provokerende skandaleværker, som tidligere avantgardebevægelser havde gjort det. De kom alligevel før eller siden til at hænge tandløse og stækkede på systembevarende kunstmuseer verden over.

Asger Jorn: Avantgarden overgiver sig aldrig . © Donation Jorn, Silkeborg
Asger Jorn: Avantgarden overgiver sig aldrig . © Donation Jorn, Silkeborg
Avantgardens uddaterede tricks
Jorns modifikation Avantgarden overgiver sig aldrig er ofte forstået som kerneeksemplet på SIs kritik af den klassiske avantgarde. Billedet kommenterer et værk fra 1919 af Marcel Duchamp, hvor den franske avangardist tilførte et overskæg på et postkort af Mona Lisa og gav det titlen L.H.O.O.Q (udtalt på fransk: Hun har en varm røv).

Duchamp latterliggør på den måde verdens mest overdrevent dyrkede og reproducerede kunstværk og angriber dermed hele maleriets tradition og reception.

Jorn benytter i sit værk ikke et postkort af et berømt kunstværk, men derimod et mindre heldigt udført maleri af en konfirmand, men overtrumfer det banale motiv ved at gentage Duchamps gestus med at påmale et skæg. Bag figuren skriver han med store typer: ”Avantgarden overgiver sig aldrig”.

Det er svært at se bort fra den ironiske ørefigen til avantgardens uddaterede tricks, der er blevet borgerlige og harmløse som en konfirmand med sjippetov.

At vedkende sig traditionen
Alligevel er det for begrænset at se billedet som både den perfekte illustration af Situationisternes detournement-strategi og som en entydig nøgle til alle Jorns modifikationer.

Jorns spændvidde var som nævnt stor, og han godtog jo selvklart ikke SIs kunstfjendskab. Han malede stadig løs og meldte sig da også ud af bevægelsen i 1961. Snarere end at se modifikationerne som et entydigt situationistisk og konceptuelt greb er de også et vidnesbyrd om, at Jorn netop vedkendte sig både traditionens, avantgardens og kunstværkets værdi.

Asger Jorn: Stort kys til den amerikanske kardinal . Foto: Claude Bornand. © Donation Jorn, Silkeborg
Asger Jorn: Stort kys til den amerikanske kardinal . Foto: Claude Bornand. © Donation Jorn, Silkeborg

Intime banaliteter
For Jorn nærede faktisk en stor sympati for de banale kitchede billeder, og så i dem en ukunstlethed og djærv charme. Så tidligt som i 1941 indledte han sin artikel Intime Banaliteter med ordene: ”Det er typisk at den der har mistet forbindelsen med det fundamentale i kunsten også mangler sansen for det banale”

Når Jorn går i kødet på de gamle brunferniserede billeder, så sker det faktisk, som var han i gang med at samtale med dem – eller måske rettere at omfortolke dem eller tilskrive dem nye lag og betydninger. Han var simpelthen optaget af udvekslingen mellem det gamle og det nye, det traditionelle og det omvæltende, den banale alvor og satiren.

Disse samtaler foregår både i forhold til formelle maleriske strukturer i de gamle billeder, men også i forhold til billedindholdet.
I værket Stort kys til den amerikanske kardinal bliver øvrighedspersonen eksempelvis kysset af et blåt fabelvæsen, der samtidig med et humoristisk snuptag lister bibelen ud af hænderne på ham.

Overgreb
Modifikationerne folder sig ofte ud i flabede, provokerende og konfronterende (over)greb. Som når den kæmpemæssige (grimme) ælling i grelle kulører og med malerklatter savlende i næbbet svømmer ind blandt de pæne svaner i skovsøen i værket Den foruroligende ælling. Eller når komisk højtidelige portrætter af borgerfruer eller adelsfolk angribes af savlende fabelvæsner som i eksempelvis Besærkerne er iblandt os eller Det søde liv.

Asger Jorn: Den foruroligende ælling. Foto: Lars Bay. © Donation Jorn, Silkeborg
Asger Jorn: Den foruroligende ælling. Foto: Lars Bay. © Donation Jorn, Silkeborg
Asger Jorn: Det søde liv II. 1962. © Donation Jorn, Silkeborg & Lars Bay
Asger Jorn: Det søde liv II. 1962. © Donation Jorn, Silkeborg & Lars Bay

I det hele taget benytter kunstneren sig af et utal af metoder, når han modificerer, og det er denne løsslupne rigdom og variation, der hæver værkerne fra en enkel konceptuel ide til en række enkeltværker. Enkeltværker, der vækker mangfoldige vilde, humoristiske, psykologiske og perpektivfordrejende betydningslag og i høj grad udfolder sig på maleriske og sanselige præmisser, som Jorns øvrige malerier jo også i stor stil gør det.

Kirkebys overlejringer
Udstillingen perspektiverer Jorns modifikationer ved at vise en række af Per Kirkebys såkaldte overmalinger. Kirkeby har nemlig gennem det meste af sin karriere ligeledes malet oven på gamle malerier, men ud fra en ganske anden indfaldsvinkel end Jorns.

Per Kirkeby:
Per Kirkeby: . 1977. Jytte og Jarl Borgens Samling © Lars Bay.
Per Kirkeby:
Per Kirkeby: . 2008. © Galleri Bo Bjerggaard.

I et par billeder uden titel, malet 2008, kan man kun antydningsvist skimte resterne af de gamle billeder under overmalingernes lag. I modsætning til Jorn forholder Kirkeby sig ikke syrligt ironisk eller konfrontatorisk til de gamle kitschbilleder, men bruger dem snarere som en underliggende arkæologisk struktur i billederne.

Vis billedserie

Udstilling

Hvad skovsøen gemte. Jorns Modifikationer & Kirkebys Overmalinger

4 sep 2011 4 dec 2011

Per Kirkeby, Asger Jorn

Museum Jorn - Silkeborg
Se kort og tider

Kommentarer

Del artiklen

'Jorn og skovsøen'

Facebook