Vindens og blodets ornamentik

Vindens og blodets ornamentik

Et ornament? Nej, en aftegning af radium-atomets bevægelsesbaner. Illustration fra Hvad er et Ornament? af Asger Jorn (1948).

Billedserie

Udstilling

Asger Jorn – Rastløs Rebel

28 feb 2014 15 jun 2014

Asger Jorn

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Asger Jorns tænkning kan udgøre et vægtigt bidrag til de mest aktuelle kunstneriske og filosofiske diskussioner. Men det kan kun ske hvis forståelsen af Jorn bryder ud af sin én-dimensionalitet og endelig åbner sig op for hele værkets spændvidde og kompleksitet.

I år ville Asger Jorn være fyldt 100 år. Fejringen er allerede igang med udstillinger og arrangementer her og dér og allevegne. Fra stort anlagte museumsudstillinger på Louisiana, Museum Jorn og på Statens Museum for Kunst til mindre arrangementer på eksempelvis Bureau Publik. Og måske er tiden endelig moden til en helt igennem åben og helhedsorienteret reception af Asger Jorns på alle måder monstrøse værk?

Jorns produktion af malerier, grafik, artikler, bøger og keramiske arbejder samler sig aldrig til en afsluttet helhed. Der er snarere tale om et vildt forgrenet netværk; en kunstnerisk og intellektuel superstruktur, der åbner et kolossalt territorium, men som også er fuld af åbne ender og hvide pletter alle vegne på landkortet.

Jorn i to dimensioner
Receptionen af Jorn har ofte stillet sig tilfreds med blot at fremvise en stikling af dette vildtvoksende værk. Cobra-maleren og levemanden Asger Jorn er således blevet fejret som en ekspressiv romantisk helt, hvorved man har fortrængt den frådende situationist Asger Jorn. Og omvendt selvfølgelig.

Når receptionen udelukkende fremhæver den kritiske, vandaliserende og samfundsengagerede Asger Jorn, der raser mod kapitalisme og imperialisme, så skaber det ligeledes et forenklet og ubalanceret billede. Man har således skåret en række forskellige Jorn’er ud af det samlede værk. Og derved har man bidraget til at reproducere nogle i grunden trivielle modsætninger, som kunstneren selv givetvis ville opfatte som overflødige og kontra-produktive.

En ny dimension?
Jorn så ingen problemer i at arbejde analytisk og videnskabeligt om morgenen og intuitivt og ekspressivt om aftnen, frådende kritisk det ene øjeblik og æstetisk drømmende det næste.

Det er nok fejlagtigt at opfatte Asger Jorn som holist, men han var mere end almindeligt optaget af helheder, sammenhænge og systemer. Fra det mindste til det største, fra atomfysik til politisk organisering, fra planternes vækst til arkitekturens grundlagsproblemer; der må være noget, der binder det hele sammen. Men hvad?

I en tekst fra 1948 med titlen ‘Hvad er et ornament?’ peger Jorn på ornamentet som den ‘figur’, der binder, oversætter og medierer imellem forskellige felter og tilstandsformer. Og det er her Jorn har en række interessante ting at sige samtidskunsten og dens aktuelle omfavnelse af diverse ‘materialitets-diskurser (‘new materialism’, ‘object oriented ontology’, ‘speculative realism’, Actor-Network theory m.m.).

En abstrakt tegning? Nej, en grafisk fremstilling af pendulsvingninger. Illustration fra Hvad er et Ornament? af Asger Jorn (1948)
En abstrakt tegning? Nej, en grafisk fremstilling af pendulsvingninger. Illustration fra Hvad er et Ornament? af Asger Jorn (1948)
Hvad er et ornament?
I teksten fra 1948 indgår en række illustrationer, der må ses som en vigtig del af selve tekstens ræsonnement og argumentation.

Illustrationerne er hentet fra botanik, lægevidenskab, atomfysik, kunst, antropologi, metereologi m.m. Vi ser et tværsnit af en muskel sat op overfor en plantegning af en middelalderby.

Vi ser en padderokke overfor en minaret og en tidsel overfor et stykke gotisk ornamentik, vi ser atommodellen og pendulmønstre. Og vi forstår ligheden i stoffets organisation fra det ene til det andet. Under billederne har Jorn forfattet nogle korte kommentarer. Eksempelvis:

VINDENS ORNAMENTIK aftegnet på et meteorologisk kort.

BLODETS ORNAMENTIK aftegnet på et skema over blodets kredsløb.

Geometri og nydelse
Disse meget forskellige illustrationer står for Jorn som et argument for, at “i materiens allermindste grundelementer eksisterer ornamentet som en objektiv realitet og danner grundlaget for menneskets subjektive glæde ved ornamentikken, der ikke er andet end stoffets grammatik, materiens geometri.”

Jorn skriver videre om ornamentet:

“Alt, hvad der lever, bevæger sig, og alt, hvad der bevæger sig former sine arabesker i tid og rum. Disse arabesker lever og hviler i sig selv, og griber samtidig ind i andre arabesker, der igen er dele af endnu større bevægelser, der igen indgaar i alt det vi kalder stoffet eller materien, og hvorom vi kun ved, at det er et utal af bevægelser af arabesker lige fra atomets og molekylernes sindrige systemer til klodernes bevægelser i rummet omkring solsystemernes usynlige kærner.”

Den naturlige kunst
For Jorn er et ornament altså på ingen måde blot et stykke pynt. Det er derimod en objektiv realitet, der findes i materien selv, og som finder et subjektivt udtryk i og med den naturlige kunst.

Jorns begreb om ‘det naturlige’ er nok en af de mest problematiske ting i hans tænkning. Den naturlige kunst er for Jorn simpelthen den kunst, der er i overensstemmelse med materialets egen natur. Man kan vælge at problematisere denne tanke på en produktiv og nutidig måde i et forsøg på at fortsætte og udvide Jorns tænkning.

Jorn skriver at “mennesket vil altid vedblive at være et stykke natur. Derfor maa hans udtryk også være i overensstemmelse med naturens og materiens udtryk.”

Menneske eller instrument?
Men hvad sker der når materialet og materialiteten helt igennem ændrer natur? Det u-naturlige identificerer Jorn som dét, der afskærer vores forbindelse til materiens eksistens og bevægelser. Som eksempler herpå nævner Jorn den moderne infrastruktur, funktionalismens fejlslagne projekt og den kapitalistiske produktionsform. Ironisk nok afsætter sidstnævnte – den kapitalistiske produktionsform – et så stort materielt aftryk på planeten, at det samlet set har produceret en ny geologisk epoke.

Den kapitalistiske produktionsform har antaget dimensioner, hvor den er blevet en geologisk kraft og den menneskelige civilisation er dermed smeltet helt og aldeles sammen med geo- og naturhistorien, men på en komplet uforudset og kaotisk måde. Dette kalder på fortsat at udvikle og synliggøre en ‘planetarisk’ tænkning og endda en art ‘planetarisk’ politik, der er baseret på en materialistisk tænkning.

Hvis vi ønsker at denne tænkning ikke blot skal have et administrativt, instrumentelt og techno-fascistisk ansigt, men derimod et menneskeligt ansigt, ja, så er Asger Jorns kunst og tænkning fortsat et eminent sted at udvikle fra.

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener

Høre mere om klummens emne når Statens museum for Kunst inviterer til Artist Talk den 22. marts kl 11-12.30 mellem kurator Hilde de Bruijn (NL) og skribenten, kunstner Ferdinand Ahm Krag. Læs mere

Læs mere om Statens Museum for Kunsts kommende udstilling: Asger Jorn – Rastløs Rebel

Artiklens illustrationer er fra teksten Hvad er et Ornament? fra 1948, udgivet i tidsskriftet 'Dansk Kunsthåndværk' - et udgivelse, der ikke længere eksisterer.

Sidste år blev teksten oversat til engelsk og genudgivet i antologien Fraternité Avant Tout: Asger Jorn's Writings on Art and Architecture, 1938-1957

Læs mere om Asger Jorns kapitalkritik her.

Billedserie

Udstilling

Asger Jorn – Rastløs Rebel

28 feb 2014 15 jun 2014

Asger Jorn

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Vindens og blodets ornamentik'

Facebook