“Jeg tror, jeg har et nostalgisk hjerte”

“Jeg tror, jeg har et nostalgisk hjerte”

Mimi Cherono Ng'ok: Uden titel, 2013

Den kenyanske kunstner Mimi Cherono Ng’ok udstiller i øjeblikket sine fotografiske værker på Galleri Image i Aarhus. Udstillingen Always, In Spite of Everything er Cheronos første soloudstilling i Danmark, og i den forbindelse fortæller hun om følelsesmæssige tilknytninger til steder, minder og mennesker.

Mimi Cherono Ng’ok arbejder analogt med det fotografiske medie. Hendes stil kan kategoriseres som personlig dokumentarisme, idet hun igennem sine fotografier dokumenterer sin familie, sine venner og rejser som vignetter, der foregår simultant og visuelt flyder sammen.

Cherono formidler det at rejse som et elliptisk narrativ, der inkluderer mange forskellige lokationer, for på den måde at undersøge forholdet mellem tid og sted. I værkerne inviteres beskueren til at reflektere over intime spørgsmål vedrørende hjemsted, tilhørsforhold og de iboende muligheder, der befinder sig i dislokation og manglede forankring.

“Jeg flyttede til Sydafrika, da jeg var nitten år, ni år efter apartheid-lovene var blevet ophævet,” fortæller Mimi Cherono Ng’ok. “Jeg blev dybt fascineret af stedet, og den dag i dag påvirker det mig stadigt. Det var gennem mit forhold til Sydafrika, jeg opdagede steders emotionalitet, og den måde vi forbinder intime oplevelser med steder. Mit arbejde består nu i at indsamle visuelle fragmenter fra steder, jeg besøger, og dokumentere det kendte, det hverdagslige og det mondæne ved stederne. Fotografierne handler derfor ikke om et land, en by eller et sted, men udgør i stedet et emotionelt landkort, over de steder jeg har været”.

Mimi Cherono Ngok: Fra serien The Other Country, 2008
Mimi Cherono Ngok: Fra serien The Other Country, 2008

Afslappet i Kigali, deprimeret i Kampala
Cherono er vokset op i den lille forstad Karen (efter Karen Blixen) i Kenyas hovedstad Nairobi. Her boede hun i et aflukket boligområde med masser af plads, solgrønne træer og en evigt blå himmel. Som tolv-årig begyndte hun at fotografere sine omgivelser, og motiverne var i begyndelsen enten hunden, haven, søsteren eller bogreolen. Den visuelle stimulering fra de formative år er udslagsgivende i Cheronos værker på Galleri Image, der er skudt i blandt andet Dakar, Accra, Kampala, Berlin, Abidjan og Kigali.

”Værkerne i min udstilling afspejler mit liv. Jeg flytter meget, og har især gjort det de sidste par år. Jeg har valgt billederne ud fra følelser og oplevelser, jeg havde i de udvalgte byer. I Nairobi er jeg vokset op, og det er et sted, jeg altid vender tilbage til på grund af min famile. I Kigali slapper jeg af, i Kampala var jeg deprimeret, men i Berlin, Abidjan og Accra var jeg forelsket.”

At føle sig hjemme når man rejser
I udstillingen smelter stederne sammen og bliver til èt magisk sted, der findes i Cheronos fantasi og refleksion over, hvad det sige at føle sig hjemme, når man rejser.

”Jeg har i tidligere udstillinger behandlet emnet ‘hjem’, men har i denne serie udviklet mig og personligt opløst tanken om, at der findes èt hjem. Jeg har i hvert fald ikke længere angst for, at det ikke findes. Der er så mange steder, jeg elsker, hvor folk har taget godt imod mig, så jeg føler ikke længere, jeg behøver at vælge. Jeg siger derimod altid til mine venner, at jeg er født i Kenya, men at mit hjerte er brasiliansk.”

Cherono holder gerne sine værker åbne, så man som beskuer selv må knytte enderne sammen. Derfor navngiver hun typisk heller ikke sine værker. Udstillingens titel, Always, In Spite of Everything, refererer ligeledes til Cheronos ønske om at være åben over for at tilknytte sig mennesker og steder.

”En tilknytning er noget, der opstår, selvom man rejser, eller netop fordi man rejser”

Mimi Cherono Ngok: Uden titel, 2014 og Uden titel , 2015
Mimi Cherono Ngok: Uden titel, 2014 og Uden titel , 2015

Nostalgiske snapshots
I en tid, hvor man kan rejse nogenlunde frit og bosætte sig steder, man ikke er født, undersøger Cherono, hvad det vil sige at opfinde sin egen følelse af hjem, når begrebet i sin traditionelle forstand er i opløsning. Fotografierne fungerer derfor som nostalgiske snapshots, der giver små informationer om kunstnerens situation, hendes rejser, venner og familie.

”Jeg føler, jeg skal tage billeder, lige meget hvor inspireret jeg er. Nogle billeder skuffer mig, andre overrasker mig. Jeg prøver ikke at vække følelser, når jeg tager billeder. Jeg tager billeder, når jeg gennemlever tingene. Hvis jeg er glad, tager jeg billeder, hvis jeg er træt, tager jeg billeder.

“Jeg tror, jeg har et nostalgisk hjerte. Min udstilling er derfor en følelse, jeg gerne vil dele med andre. Den er lavet til mig selv, men jeg håber, andre kan finde lidt af sig selv i mine oplevelser.”

Mimi Cherono Ng'ok (f. 1983) er uddannet fra Michaelis school of art i Cape Town, Sydafrika og har flere udstillinger bag sig. I november 2015 udstillede hun på Bamako Biennalen, og for øjeblikket udstiller hun på The Walther Collection Project Space i New York.

I maj 2016 skal hun repræsentere Kenya ved Dak'Art Biennale.

Udstillingen, Always, in Spite of Everything, vises til og med 1. maj, hvortil en publikation med samme navn netop er blevet trykt. Den byder på tekster fra udstillingens kurator, den nigerianske fotograf Akinbode Akinbiye, den amerikanske professor i engelsk, Neelika Jayawardane og kunstneren selv.

I forbindelse med med udstillingen har Galleri Image afholdt seminaret A Light in the Tropic, der satte fokus på kunstnere fra det globale syds brug af det tropiske lys i deres fotografiske værker. De deltagende talere var Akinbode Akinbiyi og den argentinske kurator Gabriela Salgado.

Kommentarer

Del artiklen

'"Jeg tror, jeg har et nostalgisk hjerte"'

Facebook