Mimi Cherono Ng’ok: Always, in spite of everything
18 mar 20162 maj 2016

Udstillingen Always, in Spite of Everything af den kenyanske kunstner Mimi Cherono Ng’ok sætter fokus på almengyldige, universelle tematikker som identitet, tilhørsforhold, migration og opvækst – emner, som berører os alle.

Mimi Cherono Ng’ok arbejder analogt med det fotografiske medie. Hendes stil kan kategoriseres som personlig dokumentarisme, idet hun igennem sine fotografier dokumenterer sin familie, sine venner og rejser som vignetter, der foregår simultant og visuelt flyder sammen. Cherono formidler det at rejse som et elliptisk narrativ, der inkluderer mange forskellige lokationer, for på den måde at undersøge forholdet mellem tid og sted. I værkerne, inviteres beskueren til at reflektere over intime spørgsmål vedrørende hjemsted, tilhørsforhold og de iboende muligheder, der befinder sig i dislokation og manglede forankring.

Mimi Cherono Ng’ok uddyber: “Jeg flyttede til Sydafrika, da jeg var nitten år, ni år efter apartheid-lovene var blevet ophævet. Jeg blev dybt fascineret af stedet, og den dag i dag påvirker det mig stadigt. Det var gennem mit forhold til Sydafrika, jeg opdagede steders emotionalitet og den måde, vi forbinder intime oplevelser med steder. Mit arbejde består nu i at indsamle visuelle fragmenter fra steder, jeg besøger, og dokumentere det kendte, det hverdagslige og det mondæne ved stederne. Fotografierne handler derfor ikke om et land, en by eller et sted, men udgør i stedet et emotionelt landkort over de steder, jeg var været”.

Udstillingen er kurateret af Akinbode Akinbiyi, og der publiceres desuden et rigt illustreret katalog med tekster af Manori Neelika Jawayardane og Akinbode Akinbiyi.

Mimi Cherono Ng’ok: Uden titel
Mimi Cherono Ng’ok: Uden titel

Mimi Cherono (1983) er født og opvokset i Nairobi, Kenya. Hun er uddannet fra Michaelis School of Art, Cape Town i 2006 og har flere udstillinger bag sig. I november 2015 har hun udstillet på Bamako Biennalen og for øjeblikket udstiller hun frem til 26. april 2016 på The Walther Collection Project Space, New York. I maj 2016 skal hun repræsentere Kenya ved Dak’Art Biennale.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

Mimi Cherono Ng’ok: Always, in spite of everything
18 mar 20162 maj 2016

Del

'Mimi Cherono Ng’ok: Always, in spite of everything'

Facebook