Højere tak!

Billedserie

Udgivelse

Speak Up! Better life than bare lifestyle.

11 dec 2008 16 dec 2008

Set Up Tolerance, Tanja Nellemann, Grete Aagaard

Udstillingstedet rum46
Se kort og tider

Der er udgivelsesarrangement med Set Up Tolerance - installation i rum46 den 11. december klokken 16.

Højere tak!

Foto: Marie Norman Nyeng

I de senere år har Grete Aagaard og Tanja Nellemann arbejdet med iscenesættelse af tolerance i projektet Set Up Tolerance. Seneste initiativ er tredje nummer af tidsskriftet Speak Up! KUNSTEN.NU har set lidt på baggrunden.

Denne gang har Tanja Nellemann og Grete Aagaard kastet sig over livsstilsbranchen med en udgivelse, der forsøger at mime den glittede form for livsstilspresse.

Med andre ord er det altså modebranchens kommunikation og livsstilsfænomenets medier, som de to kunstnere med deres nyeste udspil fra projektet Set Up Tolerance ønsker at stille i et kritisk lys.

Foto: Marie Norman Nyeng
Foto: Marie Norman Nyeng
Tanja Nellemann og Grete Aagaard. Foto: Marie Norman Nyeng
Tanja Nellemann og Grete Aagaard. Foto: Marie Norman Nyeng

Fremhævning på bekostning af livsstil
Mimeriet af livsstilsbranchen i bladet kommer til udtryk med en glitret og dyr papirkvalitet og en masse falske reklamer med politiske undertoner. I artiklerne har man lagt fokus på, hvordan livet kan fremhæves på bekostning af det, Aagaard og Nellemann betragter som simpelt og uværdigt, nemlig overfladisk livsstil.
Som eksempel kan interviewet med politik- og fremtidsforsker Gitte Larsen fremhæves. Det handler blandt andet om, hvordan vi er forbrugerer i alle områder af livet; også når det handler om identitet, spiritualitet og kærlighed.

Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng

Et projekt med en politisk vision
Aagaard og Nellemann betragter selv Set Up Tolerance som et mangesidet kunstprojekt og beskriver det som en reaktion mod stereotypisering i den offentlige debat i samfundet. Det består foruden tidsskriftet, hvor det nye nummer Better Life Than Bare Lifestyle er det tredje i rækken, også af video- og tekstproduktion.

Det hele bygger på en politisk vision om at skabe frirum: “et sted, hvor der skal være plads til alle kulturelle baggrunde, etniske islæt samt forskellige fagligheder", som Aagaard og Nellemann udtrykker det på deres hjemmeside.

Installationsvue. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsvue. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsvue og Ole Bak Jakobsen og Tanja Nellemann. Foto: Marie Norman Nyeng

Konteksten
Aagaard og Nellemann er begge en del af rum46, hvis foredrag, performances og udstillinger ofte handler om mellemmenneskelige møder, fortællinger om fællesskaber og social uretfærdighed.

Med den slags arrangementer har rum46 med store projekter som Gæstebud, Solidarity Unlimited? – Liberty, Equality, Fraternity og Neotribes præsenteret kunstnere, som arbejder med det mellemmenneskelige, hvilket har været et forsøg på at vise æstetik som social kommunikation.

Det er knap så kompliceret som det lyder og som indpakningen af og til kan give udtryk for. I virkeligheden er social kommunikation (også når det er kunst) noget der handler om, hvordan vi som mennesker omgås hinanden, og hvordan vi kommunikerer og bliver kommunikeret til.

Set Up Tolerance lægger sig i forlængelse af de projekter, som præsenteres i rum46 af andre kunstnere som eksempelvis den tyske duo Bankleer, danske Andrea Creutz, Y.N.K.B, svenske/koreanske Jeuno Kim og svenske Johanna Gustavsson.

Grete Aagaard og Tanja Nellemann. Foto: Marie Norman Nyeng
Grete Aagaard og Tanja Nellemann. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng
Installationsdetalje. Foto: Marie Norman Nyeng

Tilbage til frirummet
Bladet Speak Up! Better Life Than Bare Lifestyle er på samme måde som resten af projektet Set Up tolerance præcis, hvad titlen giver udtryk for et ‘set-up’ eller en iscenesættelse af tolerance. Og på samme måde som øvrige projekter afholdt i rum46 er det et forsøg på, at få folk til at interagere og kommunikere med hinanden – eller i det mindste tænke over, hvordan de gør det

Tredje nummer af Speak UP! er et samarbejde med Casino Luxembourg og er støttet af Statens Kunstråd.

rum46 blev stiftet i 1995 og drives af 7 frivillige medlemmer.

Billedserie

Udgivelse

Speak Up! Better life than bare lifestyle.

11 dec 2008 16 dec 2008

Set Up Tolerance, Tanja Nellemann, Grete Aagaard

Udstillingstedet rum46
Se kort og tider

Der er udgivelsesarrangement med Set Up Tolerance - installation i rum46 den 11. december klokken 16.

Del artiklen

'Højere tak!'

Facebook