Himmelvrimmel

Himmelgåder er en rejse i 200 års dansk billedkunst, hvor kunstens fascination af himmelrummet og udvekslingen med astronomien er i fokus.
Udstillingen spænder over en meget bred vifte af værktyper: installation, video, musik, film, foto, litteratur, maleri, tegneserier og skulptur og ikke mindst astronomiske genstande. Vi bevæger os i kronologisk orden fra 1780 til 2010 igennem temarum med navne, der er sirligt printet i guldfolie på væggene.

Lysende måner
I udstillingsrummet Observatorium møder vi romantikken og den lysende månekugle i aftenlandskabet som et centralt motiv i flere af malerierne. For eksempel J.C. Dahls maleri fra 1840 Kysten ved Laurvig i Norge i måneskin: Månen hænger som en lysende klar kugle over Møns Klint og havet reflekterer månens lys.

Det er, som om denne lysende måneprik, bliver i øjet, når man bevæger sig videre ind i Himmeldybet, hvor J.F. Willumsens enorme maleri Himmelgåden fra 1938 dominerer rummet, og man forstår baggrunden for at opkalde udstillingen efter dette imponerende billede. J.F. Willumsens malerier er besøget værd alene, og det er der i det hele taget mange af værkerne, der er.

Klodernes kamp
I rummet, Klodernes kamp & Dans mellem stjerner, møder vi de kosmiske motiver i den moderne abstrakte kunst. Og her findes Harald Leths Stjernehimmel med kometer Arend-Roland fra 1957, et af udstillingens få værker med kometer.

Den aktuelle kunsts interesse for himmelrummet, dels astronomiens og naturvidenskabens metoder og dels en humoristisk tilgang til vores fascination af universet, favnes af en række spændende værker fra perioden 1970-2010 i rummet Månen tur-retur, hvor man let kan bruge en sommerdag på at fordybe sig.

Himmelsvimmel
Man har små lysende prikker på indersiden af øjenlåget, når man går i udstillingen – præcis som i Frede Christoffersens formidable skildringer af solen og de efterbilleder, der dannes på nethinden efter at have rettet blikket mod den. Som for eksempel i maleriet Aften fra 1956-1959.

Udstillingen har sine åndehuller. To af disse finder vi i museets trapperum. På anden sal møder vi værket Himmelgalleriet af kunstnerduoen Janum og Falkenberg – skabt sammen med flere hunderede odenseanere. Store plexiglasflader udsmykket med folks svar til universet, bygget sammen i en stor rumlig installation, der næsten står og svæver på skrå. Der er en lethed og glæde over værket, som understreges af et smukt, sfærisk og skarpt lydlandskab.

På første sal hænger florlette transparente stjernehimle, som vasketøj på en tørresnor, der bevæger sig let, når man går forbi det og gennembrydes af sollyset udefra. Jakob Jensens værk Universal Washline, 2008, handler om forholdet mellem lys og tid og er et værk, der bevæger sig mellem foto, installation og skulptur.

Udstilling med mere
Fyns Kunstmuseum kan noget med ord i deres temaudstillinger: ’himmelske halvglober’, ’himmelskibet’, ’himmeldybet’ , ’stjernernes dans’ – ’kosmisk skønhed’ ….. Ind i mellem kan man blive lidt svimmel, men man bliver taget i hånden – i valget og sammenstillingen af værker – og i den brede vifte af formidlingstilbud er der masser af kant.

Himmelgåder har således givet anledning til et usædvanligt omfattende program med foredrag, stjerneture, temarundvisninger og koncerter rundt omkring i Odense. Under byens havnefestival improviserede Giedo Primo og Jomi Massage eksempelvis et live akkompagnement til den danske science-fiction stumfilm Himmelskibet fra 1918: En film du aldrig glemmer!

Netop denne film har sammen med en lille bitte montre med stjernestøv og vulkansk aske sit helt eget rum på udstillingen og er et af mange sofistikerede eksempler på, hvordan rytmen brydes i udstillingsopbygningen og dermed udfordrer beskueren.

Sproglige taktslag
Et eksempel på en anden udfordring er de vertikale bannere med digte, der hænger som sproglige taktslag gennem hele udstillingen, og giver ophold og rytme til de mange visuelle indtryk. Som det hedder i Inger Christensens digt:  

“Som hvis brinten i / stjernernes indre / blev hvid her på / jorden kan hjernen / føles hvid / Som hvis nogen har /  sammenlagt tiden / og presset den ind /  gennem døren til et rum”.

Dette uddrag af digtet rammer meget præcist den følelse, man som beskuer kan stå med i mødet med de mange værker og udstillingsrummets let monumentale karakter, ligesom digtets lethed komplementerer de mange komplekse malerier.

En lille planetmaskine
Ligeså spilles der på vores forventninger til kunstrummet, når skulpturernes vante pladser er optaget af eksempelvis en Lille Planetmaskine, som kan simulere planeternes bevægelse i solsystemet. Eller Sæt af himmelske halvglober: Så sirlige og umage i udformningen, at de skønt deres videnskabelige karakter opleves som kunstværker i sig selv.

Og sådan er det næsten også med det fantastiske udstillingskatalog , hvis 220 sider er rigt illustreret og rummer en række artikler, der sætter udstillingen og de enkelte værker i yderligere kunsthistorisk perspektiv.

Gertrud Hvidberg- Hansen, Fyns Kunstmuseum og Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum har tilrettelagt udstillingsprojektet Himmelgåder og skabt en imponerende udstilling, der med sit omfattende aktivitetsprogram og sin gestalt overskrider rammerne for det traditionelle udstillingsrum både fysisk og mentalt. Et kalejdoskopisk indblik i kunsten. Et betagende udblik til himmelrummet.