Det skal du se! uge 44

Det skal du se! uge 44

Lotte Agger: Parcelhus, 2019. Foto: Lotte Agger.

KUNSTPAKHUSET
2 nov 2019 – 8 dec 2019  Parcelhus II: Lotte Agger, Heidi Hove, Sisse Hoffmann og Frøns Dryer
Parcelhuse er noget alle danskere har et forhold til, men hvilket forhold? Parcelhuset gøres til genstand for kunstnerisk undersøgelse, når fire kunstnere udstiller hvert deres forskellige syn på og forhold til beboelsesfænomenet.
Fernisering lørdag 2 nov kl. 13-16

Kunsthal NORD
2 nov 2019 – 4 jan 2020 Ana Pavlovic & Vladimir Tomic: Have a Good Life
Aktuelle og potente begreber som fremmedgørelse, kultur, savn og længsel skaber et tydeligt politisk afsæt og samtidig stærk almenmenneskelig relevans i Have a Good Life. Gennem videoværker og et kæmpe modelteater stiller udstillingen store eksistentielle spørgsmål og lader de besøgende undres i værkernes selskab.
Fernisering fredag 1 nov kl. 15-17

Carsten Egevang: On Thin Ice, Ittoqqortoormiit, 2012. Pressefoto.

Nordatlantens Brygge
2 nov 2019 – 8 mar 2020 Ragnar Axelsson og Carsten Egevang: Siku Ajorpoq – isen er usikker
Gennem stemningsfulde sort-hvide fotografier fortæller Axelsson og Egevang historier om levevilkårene for de mennesker, som lever i de allermest øde egne af Grønland. Billederne indfanger de barske og respektindgydende landskaber mens de tematiserer det delikate og hyper-aktuelle samspil mellem menneske og natur.
Fernisering fredag nov kl. 16-18

Moderna Museet Malmö
2 nov 2019 – 8 mar 2020 Blue Is the Color of your Eyes
Værker af den fransk-amerikanske kunstner Louise Bourgeois præsenteres i samspil med en række internationale og kontemporære kunstnere. Med afsæt i både formalistiske og konceptuelle aspekter i hendes virke diskuteres skulpturens og maleriets udtryksform.

Kunsthal Charlottenborg
31 okt 2019 – 6 feb 2020 Roee Rosen: The Mosquito-Mouse and Other Hybrids
Den israelske billedkunstner, forfatter og filmskaber udstiller sin kritiske kunstneriske praksis under temaerne magt, begærsformer og strukturel vold. Mytiske og historiske referencer sammenblandes med israelsk og global politik i værker, der undergraver det normative gennem brug af fiktion og satire.
Fernisering onsdag 30 okt kl. 17-20

Del artiklen

'Det skal du se! uge 44'

Facebook