Det skal du se! Uge 37

Det skal du se! Uge 37

Morten Buch: Vase, 2021.

I denne uge er der gode muligheder for spændende kunstoplevelser i hele landet. Redaktionen anbefaler her nogle af de udstillinger, der lige er åbnet eller åbner om lidt.

Galleri DGV
17 sep – 14 nov. Morten Buch: Album
Morten Buch henter ofte sine motiver i de nære omgivelser, men med brug af gigantiske lærreder, tykke lag maling og en kraftfuld farvepalet, trækker han det hverdagslige ind i et andet univers.

Kunstmuseum Brandts
17 sep – 24 juli. Kathrine Ærtebjerg: De tusind gåders sted
En retrospektiv udstilling, der gennem maleri, skulptur, lyd og film udfolder Ærtebjergs værk fra 00’erne til i dag.

Fanø Kunstmuseum
11 sep – 24 okt. Isabel Berglund: Silhuetter af Kvinden i vinden
Udstillingen med tekstilkunstneren Isabel Berglund vil med bidrag fra workshopdeltagere stille og poetisk være under forandring i løbet af udstillingsperioden.

Trine Søndergaard: Guldnakke, 2012-13.

Den Sorte Diamant
16 sep – 29 jan. Trine Søndergaard: WORKS
Udstillingen viser et bredt udsnit af fotokunstnerens værker gennem de sidste 16 år. I sine værker undersøger Søndergaard ofte dobbelttydigheder og hemmeligheder i motiver som mennesket og natur.

Bonamatic
17 sep – 19 okt. The plasma incident
Udstillingen tematiserer lethed og præsenterer værker af Amalie Smith, Song Yi, Utagawa Toyohiro og Jean-Antoine Watteau.

Bricks Gallery
17 sep – 16 okt. Galina Munroe: A mothers garden
Udstillingen præsenterer malerier af den fransk-britiske kunstner Galina Munroe. Kunstneren tager ofte udgangspunkt i små tegn og fejl i de materialer, hun arbejder med, f.eks. en fold eller en plet i lærredet.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 37'

Facebook