John Kørner: CRAZY AWAKE
3 maj 202418 aug 2024

Åbner snart
John Kørner, Mountain Shopping, 2020, akryl på lærred (180 x 150 cm). Fra Kunstens egen samling, erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Anbefalet under Det skal du se! uge 18.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

CRAZY AWAKE er den første soloudstilling på et dansk kunstmuseum i syv år af samtidskunstner John Kørner (f. 1967). På Kunsten i Aalborg vises eksisterende værker fra Kunstens egen samling, der møder helt nye malerier, skulpturer og installationer fra Kørners hånd skabt særligt til udstillingen.

CRAZY AWAKE – vi er søvnløst vågne
Titlen CRAZY AWAKE peger på en følelse af hele tiden at være parat:
– Jeg har en fornemmelse af, at rigtig mange af os i dag er virkelig Crazy Awake i forhold til den tid, som vi lever i. Vi burde egentlig hvile i os selv, men i virkeligheden er vi spilvågne og alt for opmærksomme på alt. Som at være i en slags flimrende og søvnløs tilstand af hele tiden at være parat og ikke kunne finde ro og hvile, siger Kørner om udstillingstitlen og det overordnede tema for udstillingen.

Kunstens Kørner værker i én samlet præsentation
John Kørners værker har indgået i Kunstens samling gennem mange år.
– Vi erhvervede det første værk af John Kørner tilbage i 1997, og siden da har vi løbende indkøbt værker, som alle har været vist i forskellige gruppeudstillinger på Kunsten. Nu er tiden kommet til at vise Kørners bredere praksis frem i én samlet præsentation, siger kurator for Kunsten og CRAZY AWAKE, Claire Mary Anne Gould.

– John Kørner er for mange en favoritkunstner i Kunstens samling. Det føles derfor nemt og naturligt at han indtager museet med CRAZY AWAKE. Problemerne står i kø hos Kørner. Han løser dem ikke for os, men minder os om, at vi må tage stilling, og han gør det med en stærk og overbevisende kunstnerisk stemme. En stemme der har sat sit præg på Kunsten siden 1997, siger direktør for Kunsten Lasse Andersson.

John Kørners ’problemer’
Problemer er et gennemgående tema i John Kørners kunst. Kørner betragter problemer som en uundgåelig og integreret del af livet både for individer og samfund. De omhandler nutidige globale problemstillinger, fra forbrugerisme, krigens konsekvenser, klimakrisen til trivsel og flygtningekrise.

Natur og klimaforandringer
Udstillingen CRAZY AWAKE bindes sammen af to gennemgående motiver: Vand og problemer. De kredser bl.a. om problemer med natur og klimaforandringer, både som en bekymring og som en forvandlings kraft, der understreger at naturen omkring os er under alvorlig forandring.

Vand
Arbejdet med vand er et tilbagevendende tema i John Kørners praksis, både som motiv og malerisk teknik. Kørner maler gletsjere der smelter, kroppe der bader, kyststrækninger og bjergsøer. Samtidigt spiller vand også en grundlæggende rolle i selve maleprocessen.

Nye værker bliver til i udstillingsperioden på Kunsten
To af John Kørners nye værker i CRAZY AWAKE bliver skabt undervejs i udstillingsperioden på Kunsten. De bliver skabt som et resultat af John Kørners nye værk, Painting Machine: Understanding the crazy new look of international architecture (2024), der er et vandinstallationsværk placeret centralt i udstillingen.
– I Painting Machine: Understanding the crazy new look of international architecture (2024) fortyndes maling med vand, der bliver til farvede søer og vandløb, som finder deres egne stier til et lærred, der er placeret i et kar for enden af vandløbsinstallationen. På lærredet i karret skabes langsomt landskabelige formationer, som publikum kan observere udvikle sig undervejs i udstillingsperioden. Når malingen tørrer ind på lærredet, danner det et naturligt modspil til det planlagte og kontrollerede i den videre maleproces, forklarer kurator for Kunsten og CRAZY AWAKE, Claire Mary Anne Gould.

John Kørner (f. Aarhus 1967) er billedkunstner, der arbejder inden for en bred vifte af medier; malerier, keramik, installationer, video-, glas-, teater- og bogproduktioner. I sit arbejde favner han en bred vifte af aktuelle situationer: forbrugerisme, klimaændringer, krigsførelse og menneskelige relationer. Ved første øjekast bliver vi berørt af en farverig palette, som behager vores øjne og sanser indtil det øjeblik, hvor vi indser værkets egentlige sag.

Kørner studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi, København (1992-1998) og er repræsenteret af Galleri Bo Bjerggaard, samt Victoria Miro Gallery, London og Keteleer Gallery, Antwerpen. Han har udstillet verden over i solo- og gruppeudstillinger. Hans værker indgår i større samlinger i Danmark som Kunsten Museum for Moderne Kunst Aalborg, Statens Museum for Kunst, HEART – Herning Museum for Samtidskunst, ARKEN, ARoS og i udlandet på Center National des Arts Plastiques (CNAP), French National Art Collection, EMMA Espoo Museum of Modern Art Saastamoinen Foundation, Finland, Rubell Family Collection, Miami, i London, Saatchi Collection, London, Wilfreid Cooreman Collection, Belgien og Moderna Museet, Stockholm.

John Kørner er repræsenteret af Galleri Bo Bjerregaard, København, Victoria Miro Gallery, London og Keeteler Gallery, Antwerpen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tirs-tors 10-21
Fre-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 99824100

John Kørner: CRAZY AWAKE
3 maj 202418 aug 2024
Fernisering fredag 3 maj kl. 16.15-18

Del

'John Kørner: CRAZY AWAKE'

Facebook