"Bare Nelio, tak"

"Bare Nelio, tak"

Lyon, Nelio 2012. Spay på beton.

Vis billedserie

Udstilling

Babel

10 aug 2012 4 sep 2012

Nelio

Galleri Benoni
Se kort og tider

Nelio er også aktuel med bidrag til Urban art festivalen Galore på Toftegårds Plads i Valby.

Den franske streetartist 'Nelio' gæster Danmark med udstillingen Babel på Gallery B15. Babel er hans første soloudstilling, men han holder stadig fast i gadens krav om anonymitet.

Art confidanciel
“Bare Nelio, tak,” siger han høfligt, da jeg spørger, om hans navn til artiklen.

Med udstillingen Babel er Nelio aktuel med en helt ‘straight’ soloudstilling, men han har ikke af den grund sluppet forståelsen af sig selv som streetartist: Han præsenterer sig selv som ‘Nelio’ (hans ‘streetart navn’) og vil ikke oplyse sit rigtige navn.

[Billede:2, right]”Jeg vil stadig gerne holde ‘mig selv’ lidt på afstand af det hele,” forklarer han.

“Jeg bryder mig heller ikke om at være på fotografier sammen med mine værker. Måske har jeg bare ikke vænnet mig til at udstille på galleri endnu, men jeg kan godt lide, at der er en afstand mellem mig og min kunst – privatliv, forstår du?”

Privilegier
Nelios værker er ellers ret langt fra, hvad man almindeligvis forstår som graffiti, og hans særprægede stil samt voksende anerkendelse giver ham også anledningsvis nogle særlige fordele, når han maler uden tilladelse. 

“I Lyon, hvor jeg er fra, er der vægge, der hele tiden bliver renset. Hver gang, der bliver malet på dem, renser de dem med det samme. Men da jeg en nat havde malet et stort ‘piece’ på væggen, så lod de det være,” siger han med glad undren i stemmen.

Equilibrium, 2012. Acryl og guld på lærred. Foto: B15.
Equilibrium, 2012. Acryl og guld på lærred. Foto: B15.
Gate, 2012. Acryl og guld på lærred. Foto: B15.
Gate, 2012. Acryl og guld på lærred. Foto: B15.

“De fjerner stadig det, der kommer rundt om, men mit lader de være. Jeg er endda begyndt at stille mig op om dagen og male offentlige steder, selvom jeg ikke har tilladelse. Folk stopper bare op og siger ‘whauu det er flot’, og så går de videre, og jeg kan trygt fortsætte.”

[Billede:5, left]Stilen er åben
Værkerne til Babel består af akryl på lærred og trækollager, og stilen minder om den som Nelio stadig flittigt producerer på gader og stræder.

En stil, der trækker linjer til stilarter som kubisme og russisk konstruktivisme.

Det vigtige for Nelio er dog ikke det kunsthistoriske element, men at formerne åbner værkerne for fortolkning og fantasi.

“Når man ser på dem, kan man lede efter genkendelige former,” siger han og peger hen på et af værkerne på galleriets væg, “her er et ansigt – måske, eller er det her et hus? et tårn oppefra? en by eller en organisme? Det er op til den enkelte.”

Enfant de rue
Nelio har nydt at lave værkerne til Babel. Han værdsætter oplevelsen af at forsvinde fuldstændigt fra omverden. Bare låse sig inde på sit atelier i månedsvis og male og bygge kollager. Men det er stadig utvivlsomt værket på gaden, der er det primære for ham.

“Jeg bruger nok 70-80% af tiden på at male på gaden – det er jo det, jeg er vokset op med.”

Til spørgsmålet, om hvorvidt han skal ud at male på gaden her i København, smiler han og svarer, at han allerede har malet i det offentlige rum i København, lige lidt længere oppe ad Islands Brygge – men der havde han fået lov.

Islands Brygge, Nelio, 2012. Spray på beton. Foto: B15.
Islands Brygge, Nelio, 2012. Spray på beton. Foto: B15.

Regler?!
Der er veletableret tradition for, at graffitimalere ser ned på det at udstille på gallerier, og at ‘kunstverden’ ser ned på kunstnere, der kommer fra graffitimiljøet, men Nelio ser ikke nogen konflikt i at være gadekunstner, der udstiller på galleri, hverken fra galleri -eller gadeperspektiv.

“Et af graffitiens kendetegn er jo, at den bryder reglerne, så det er meget naturligt, at den bryder sine egne regler og bryder igennem til gallerierne,” forklarer han og fortsætter, “og gallerierne til gengæld får mulighed for at dyrke udtryk fra en helt anden tradition, end ‘den etablerede’.”

Vis billedserie

Udstilling

Babel

10 aug 2012 4 sep 2012

Nelio

Galleri Benoni
Se kort og tider

Nelio er også aktuel med bidrag til Urban art festivalen Galore på Toftegårds Plads i Valby.

Kommentarer

Del artiklen

'"Bare Nelio, tak"'

Facebook