Ucensureret i Valby

Solen stråler med udansk intensitet ned over Vigerslev Allé, mens jeg cykler mod internationalt klingende Galore Urban Art Festival beliggende på yderst danske Valby Kulturhus – lige ved Toftegaards Plads.

HaHa
“Maden er fantastisk, og øllet er gratis,” siger australske kunstner ‘HaHa’, det første ansigt, jeg støder på efter at have parkeret cyklen. Han er stor og brun og glad, en rigtig festivaldeltager.

Galore har inviteret ham til at male mod gratis øl og mad, sådan rejser han verden rundt for tiden. “Jeg sagde min lejlighed i Melbourne op og tog af sted. Nu rejser jeg bare verden rundt og maler, der hvor jeg kan: Næste stop er Irland, hvor jeg også kan male for mad, øl og spray.”

Sol, spray og tømmermænd
Inde på pladsen, hersker en meget afslappet stemning. Børn leger, voksne drikker fadøl, og en masse graffitimalere sprayer og steger langs de over 400 m2 opstillede trævægge på Toftegaards Plads.

Det virker som om alle har været på druk i går, og en kæreste til en af graffitimalerne kan da også berette, at der var ret vild gang i den til åbningen dagen før. Nu drikker hun sig langsomt op igen.

Efter en hurtig rundtur på området får jeg en venlig Galore-frivillig til at føre mig op på hovedkontoret hvor Kommunikationsansvarlig i Kultur Valby, Jannik Knudsen beretter om festivalen.

En rugekasse
“Galore kører for 5. år i træk og er et samarbejde med ungdomskulturhuset KraftWerket, der ligger her ved siden af. Det er et projekt for unge under 35år, og princippet for festivalen er, at den er ucensureret,” forklarer han og understreger:

“Festivalen er i den grad en rugekasse og en platform for unge talenter, hvor de kan prøve deres værker af over for et publikum.”

“Se om de er unge talenter?” spørger jeg.

“Ja, lige præcis. Ja, der er jo selvfølgelig noget i mellem, der aldrig var kommet med på noget, der var bare en lille smule censureret, men der er faktisk også noget i mellem som er ret interessant,” svarer han.

Ucensoreret
Indenfor er værkerne fordelt på kulturhusets foyerer, trappeareal og udvalgte rum. Der er mange værker, og de spænder lige fra maleri, video, tegning og skulptur til installation, performance og livedigtning.

Der er over 200 deltagende kunstnere på festivallen, og de mange forskellige værker på festivallen giver udtryk for, at det er utroligt vigtigt for folk at have et sted at vise deres kunstneriske formåen frem. Det giver Galore.

130 timer for at fejre
På vej ned ad trappen møder jeg en ung mand. Han fejer. Han ligner umiddelbart en uautoriseret rengøringsmand, og han lugter da også hårdtarbejdende, men han er indhyllet i en underspillet mystik. Måske er det en performance, tænker jeg og ‘interagerer’:

“Hvad laver du på festivalen?” “Jeg gør rent,” svarer han bestemt. “Gør rent?” “Ja, 130 timer for at fejre, det de siger.” “For at fejre det, de siger??” “Ja, hvad fejrer du for eksempel?

Lidt fortumlet af ‘rengøringsmandens’ kryptiske lyrik og alvorlige blik siger jeg indforstået “ok-ja,” som om jeg er helt med på den dybere betydning af det besynderlige (skabelses)værk, jeg står over for. Der blir’ stille. Han tager igen fast greb om kosten og fej(r)er videre.

Med øl
‘130 timer for at fejre det de siger’ – what? Hvem er ‘de’? Og ja, hvad fejrer jeg egentlig? Måske er det sidste ikke helt sort, jeg er jo på festival, og jeg har ikke engang drukket en enkelt øl endnu.

Jeg går udenfor igen, finder HaHa og nasser et par af hans gratis øl. Nu skal der fejres (måske ikke 130 timer, men alligevel). Solen skinner, børnene leger, de unge under 35 laver kunst, og de voksne fejrer, som man nu fejrer i Danmark, med øl.

Starbird
Jeg drikker øl med HaHa og nyder synet af en lille dreng, der har fået en spraydåse i hånden. Han maler en olietønde. Helt blå. På knæ ved siden af ham sidder en fotograf med et lækkert kamera og tager billeder af den unge vandal i modlys.

Det er portrætfotografen Søren Solkjær Starbird, der er kommet til festivalen for at tage portrætter af nogle af de kendte streetartists, der er på danmarksbesøg.

Solkjær er kendt for sit fokus på portrætter af danske og internationale kunstnere, primært musikere. Men nu har han kastet sig over streetartens ikoner. Han venter på at franske Nelio er klar til at blive portrætteret foran sit værk.

Outpost
“Jeg er her fordi, jeg har begyndt et projekt her i nyere tid om kunstnere, der arbejder i det offentlige rum,” siger Solkjær og forklarer videre:

“Det hele er til en udstilling i Sydney i marts-april, der hedder Outpost.”

“Outpost er en gigantisk street art festival på Cockatoo Island, en ø i Sydney havn. Dér har jeg fået en fabrikshal på 800m2, at udstille min billeder i,” siger han og vender tilbage til Nelio, der er ved at være klar til at stå model.

Show must go on
Solen skrænter, og som pladsen rødmer, begynder musikken. Naboklager over gårdsdagens musik har udsat dagens lydside, men nu brager DJ-gruppen ‘God Karma’ op for dansable swingrytmer.

De få voksne, der har ‘fejret’ nok til at vride kroppen, dingler dristigt frem på pladsen foran scenen. Og de børn, der ikke har travlt med at forskønne graffitiværkerne, hopper glade med i takt til mørkets frembrud.

Mens jeg – lettere beruset af humle, spraydampe og en dag i solen – triller tilbage ned ad Vigerslev Allé takker jeg tavst HaHa og Galore for øl, godt selskab og ikke mindst gode intentioner.