Art Forum Berlin – Zirkus Recession

Billedserie

Messe

Art Forum Berlin

Art Forum Berlin – Zirkus Recession

Foto: Søren Martinsen / KUNSTEN.NU

Hvad er en kunstmesse, når der ikke er nogen penge?

Forestil dig en blanding imellem Bilka og IKEA i dobbelt størrelse, uden hoved eller hale, og med et publikum bestående af overpyntede stenrige damer, turister, tømmermændsplagede kunstnere og ditto gallerister, der træder over hinandens tæer for at komme frem og tilbage i de smalle gange imellem spånpladevæggene. Læg dertil en usikker dunst af manglende succes, og du er tæt på at være på kunstmessen Art Forum Berlin.

Vue over messen. Foto: Søren Martinsen
Vue over messen. Foto: Søren Martinsen

Art Forum Berlins egentlige målgruppe er de seriøse samlere, der bliver specielt inviteret og serviceret. Krumtappen er parringsdansen imellem disse samlere og galleristerne. Her gælder særlige regler, og her giver det bizarre sceneri mening i form af salg og penge.

Camoufleret Særudstilling
Der er kunst fra gulv til loft – 10 % er i top, en stor del tæt på bunden.

Som et greb, der ufrivilligt medvirker til at legitimere (men dog ikke formår at maskere) den rå supermarkedsstemning, har Art Forum Berlin som vanligt en kurateret ‘Sondernausstellung’ (særudstilling) og et program af debatter og foredrag om emner vedrørende kunst, samlere og værdi.

Særudstillingen, der i år hedder Desire og er kurateret af Hans-Jürgen Haffner, forsøger sympatisk at anlægge et institutionskritisk blik, men den forsvinder i kaoset, da den er placeret i en masse små båse iblandt de gængse galleribåse.

Værk af Sarah Ortmeyer. Foto: Søren Martinsen
Værk af Sarah Ortmeyer. Foto: Søren Martinsen
Heimo Zobernigs spånplader. Foto: Søren Martinsen
Heimo Zobernigs spånplader. Foto: Søren Martinsen

Afklædt kvalitet
Men ved nærmere eftersyn rummer disse noget af det bedste på Art Forum Berlin: Fine, mindre prætentiøse præsentationer, hvoraf de mest enkle er de mest overbevisende. Fint og råt er Heimo Zobernigs ultra-basic objekter af spånplade, der klæder kunsten af til det mindste minimum.
Også Sarah Ortmeyers helt enkle ‘juleudstilling’ og lille stjernefilm er minimal og poetisk, og et nyt bekendtskab i skikkelse af en Josef Kramhöller (desværre afdød ’00) er givende i sin fine enkelhed og friskhed i nogle mindre collager.

Collage af Josef Kramhöller. Foto: Søren Martinsen
Collage af Josef Kramhöller. Foto: Søren Martinsen
Frossent interiør af Chris Larson. Foto: Søren Martinsen
Frossent interiør af Chris Larson. Foto: Søren Martinsen

Stivfrossen kunst og gallerier fra nye lande
Men selvfølgelig er der også masser af godt på galleristandene. Galleri Wako fra Tokyo er lækkert og cool. Spændende er det at se et Mumbai galleri (Mirchandani/Steinrücke), og kunstneren Chris Larson gør hos Magnus Müller indtryk med besynderlige is-performances og fotos af stivfrosne interiører.
Og som en positiv undtagelse fra messens infektion af utallige meningsløse, glatte fotografier kan nævnes galleri TaiK med deres finske fotografer, der igen viser stil.

Foto: Søren Martinsen
Foto: Søren Martinsen
Kunst eller profit
En ubestemt fornemmelse i kunstverdenen af, at messer er steder, hvor der sker ‘vigtige ting’ indenfor samtidskunst, har været en drivkraft for messernes popularitet igennem mange år, selvom hype og fokus skifter fra by til by; fra de tunge til de unge messer og tilbage igen.

Konstant går snakken om, hvilken messe, der er den bedste lige nu: Basel? Miami?
Det gyldne håb er at ramme den rigtige messe på det helt rigtige tidspunkt med det helt rigtige program, så jackpotten pludselig klinger gennembrud for kunstner og galleri. Hvis altså der ikke havde været recession.
Måske indvarsler dette en ny tid for messerne, hvor en meget mindre kommerciel profil er vejen frem, forhåbentlig med fokus på god kunst i stedet for profit.

Billedserie

Messe

Art Forum Berlin

Del artiklen

'Art Forum Berlin – Zirkus Recession'

Facebook