Louisianas samling er rig på menneskeskildringer, og mange af disse er skildringer af mænd. Et udvalg af værker med mænd som motiv er samlet i temaet Mænd og maskulinitet. Mens mange kunstnere vendte sig mod et abstrakt formsprog efter Anden Verdenskrig, holdt andre fast i det figurative og skabte radikale modbilleder til krigspropagandaens fremstillinger af den stærke leder, den usårlige soldat og den sejrende figur. Dette spændingsfelt løber tydeligt igennem samlingen. Mange af værkerne er selvportrætter, som tillige synes at problematisere forestillingen om det selvsikre mandlige kunstnergeni.
Kunstneriske udsagn om verdens politiske og voldelige turbulens fra Anden Verdenskrig frem til i dag udgør et markant tyngdepunkt i Louisianas samling. I temaet Krig og konflikt forenes værker skabt i efterdønningerne fra Anden Verdenskrig med samtidskunst, der forholder sig til nutidens aktuelle krige og spændinger. På tværs af forskellige begivenheder, tematikker og æstetikker tegnes der her et bredt og broget billede af vores urolige verden. Og samtidig åbner der sig rum for reflektion, der løfter sig over begivenheder, geografier og kunstneriske traditioner.
De to samlings-temaer i Østfløjen forener værker af bl.a. Shilpa Gupta, Dennis Oppenheim, Bruce Nauman, Marina Abramović / Ulay, Anselm Kiefer, Georg Baselitz, Pamela Rosenkranz, Ugo Rondinone og Francis Bacon.
Kilde: Louisiana Museum of Modern Art
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej
Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18
Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.
+45 4919 0719