Nour Fog: Body Objects
15 jun 201925 aug 2019

Nour Fog. Pressefoto
Nour Fog. Pressefoto

Den danske kunstner Nour Fog har siden sin afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2016 beskæftiget sig med lyd, installation og performances. De seneste år har keramikken været udgangspunktet for værker med integrerede tekniske komponenter som lyd, røg og bevægelse, som kan skabe stemningsskift, overgange og sanselighed. Body Objects er Nour Fogs første store soloudstilling.

I udstillingen vokser et skulpturelt landskab frem af de tre værk-grupper Siren, Non-Binary Objects og Organs og en mangfoldighed af (natur)materialer, former og udtryk. I Non-Binary Objects ses en gruppe flydende organiske former udført i keramik med en metallisk glinsende glasur. Skulpturerne er formundersøgelser kondenseret til ren urform, så et abstrakt og minimalistisk udtryk kan skabe associationer; er det noget sensuelt og erotisk stimulerende, sociale gruppedynamikker, mikrobiologiske celledannelser eller kropslig anatomi? Værket viser et spændingsfelt mellem modpoler, hvor Nour Fog foreslår deres gensidige afhængighed ved at påpege dialogen og konflikten mellem dem. Titlen Non-Binary Objects kan aflæses kønspolitisk; som en modstand mod at anskue fænomener binært og i stedet en antydning af, at der er flere nuancer end to.

Nour Fog beskæftiger sig med kønspolitiske tematikker, musikvidenskab og sanselighed, mens de formmæssige undersøgelser af skulpturen, keramiske formler og glasurer er inspireret af alt fra japanske og indiske lakteknikker, Venus fra Willendorf, sci-fi til klassisk arkæologi. I sine skulpturer undersøger kunstneren et fysisk indre og ydre gennem udformninger og rum og, på et symbolsk plan, temaer som psykologi, krop og seksualitet.

Kilde: Overgaden. Institut for Samtidskunst

Overgaden. Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Man-fre 13-17, lør-søn 11-17

Kontakt

+45 3257 7273

Nour Fog: Body Objects
15 jun 201925 aug 2019

Del

'Nour Fog: Body Objects'

Facebook