Lino Tagliapietra: Maestro
12 jun 20211 maj 2022

Lino Tagliapietra: Batman, 1998. Foto: Francesco Allegretto.

Virtuost håndværk, fortryllende detaljer og italiensk temperament! Det er, hvad der venter gæsterne på Glasmuseet Ebeltoft fra lørdag 12. juni, hvor museet åbner dørene til særudstillingen MAESTRO – Lino Tagliapietra, verdens bedste glasblæser. Samtidig sætter museet fokus på Venedig og Italien i udstillingsperioden med et bredt aktivitetsprogram, der både vil smage og dufte af Italien ud fra devisen ’kan vi ikke komme til Venedig må Venedig komme til os’. På programmet er bl.a. italiensk opera i samarbejde med Den Jyske Opera.

Lino Tagliapietra har arbejdet med glas hele sit liv. Han er født og opvokset på den legendariske ’glasø’ Murano i Venedigs lagune, som var epicentret for europæisk glasfremstilling i århundreder. Her blev de krævende venetianske teknikker overleveret fra mester til lærling helt frem til i dag. Den unge Lino kom i mesterlære som 11-årig og blev allerede som 21-årig udnævnt til ’Maestro Vetraio’ – glasmester. Herefter arbejdede han for en række anerkendte glasværksteder på Murano, før han i 1989 valgte at koncentrere sig fuldt ud om sit arbejde som uafhængig kunstner. I dag er han berømt verden over for at forene tradition og ypperligt håndværk med kreativitet, personlighed og et nutidigt, kunstnerisk udtryk.

Udstillingen på Glasmuseet Ebeltoft vil bestå af et stort udvalg af Lino Tagliapietras betydeligste værker, heriblandt en serie helt nye arbejder, som aldrig har været vist før. Udstillingen er kurateret i samarbejde med glaskunstner Tobias Møhl, der er internationalt anerkendt for sin nordiske fortolkning af klassiske venetianske filigranteknikker, som han første gang oplevede tæt på, da han i 1996 assisterede Lino Tagliapietra i Glasmuseets værksted.

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft

Glas – Museet for glaskunst

Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Marts: Ons-søn 10-16
April: Alle dage 10-16

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 86341799

Lino Tagliapietra: Maestro
12 jun 20211 maj 2022

Del

'Lino Tagliapietra: Maestro'

Facebook