Fra Bacon til Bourgeois – Værker fra samlingen
29 jun 202310 sep 2023

Fra Bacon til Bourgeois – Værker fra Samlingen. 29.6.23 – 10.9.23. Installationsfoto
Foto: Louisiana Museum of Modern Art / Kim Hansen

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I sommerens store præsentation af udvalgte klassikere fra museets samling kan man tage turen gennem hovedstrømninger i den moderne kunsthistorie efter 2. Verdenskrig. Fra figuration og abstraktion til minimalisme og pop, fra malerier af Francis Bacon og Pablo Picasso til tegninger af Louise Bourgeois, film af William Kentridge og skulpturelle værker af Ann Veronica Janssens.

Udstillingen indledes med en række kunstnere, som alle er eksistentielt optaget af den menneskelige krop. Tiden er efter Anden Verdenskrig, og periodens kunst bærer tydeligt præg af krigen og fornemmelsen af at have nået et rystende nulpunkt.

Picasso var en klassiker allerede før krigen, mens kunstnere som Francis Bacon, Wifredo Lam og Jean Dubuffet på hver deres måde betegner nye udtryk for figuren som bærer af menneskelighed; neurotisk i bevægelse, uafgrænset af form og rudimentær som en børnetegning kan være det.

Med indgangen til 1970’erne tog dele af kunsten en ny skala i anvendelse, og malerier såvel som skulpturer blev gennemgående større. Det er en gammel diskussion, hvad der ledte dertil, men fænomenet er uadskilleligt fra udviklingen i efterkrigstidens nye byggerier.

Amerikanske kunstnere blev toneangivende i udtryk, der sprængte det tidligt moderne maleris relation til kroppen til fordel for en over all-effekt. Systemer blev et dominerende træk som det f.eks. kan ses i Sam Francis’ værk, hvor drivende pletter af maling giver mindelser om vandspejl eller om lyset set gennem træers løv, mens værket hos Morris Louis struktureres af farven, lærredets materialitet og tyngdeloven.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

 

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Fra Bacon til Bourgeois – Værker fra samlingen
29 jun 202310 sep 2023

Del

'Fra Bacon til Bourgeois - Værker fra samlingen'

Facebook