FLAT CRAFT – afgangsudstilling på Glasmuseet Ebeltoft
24 sep 202220 nov 2022

Marie Breyen Hauschildt. Foto: Ida Buss.

Fem afgangselever fra programmet Crafts in Glass and Ceramics ved skolen på Bornholm viser fem vidt forskellige tilgange og bearbejdninger af materialet glas i en samtidig kontekst. Blandt emnerne, der optager dette års deltagere, er rummet, ressourceknaphed, spildesign, svampekulturer og videnskab.

Bastien Chomienne er fascineret af rummets skønhed og dets uendelighed. Hans afgangsprojekt består af en serie farverige blæste glasskiver med mønstre inspireret af universets galakser og stjernetåger.

Med tanke på fremtidens ressourceknaphed, der også omfatter én af glassets hovedkomponenter – silica – undersøger Laurie Pin muligheder for at genanvende affaldsglas i fremtidens kunsthåndværk. Hun har en baggrund som spildesigner og opfordrer med sit afgangsprojekt publikum til at interagere med værket.

Léa Tarakdjian var som lille vild med at lave ’hjemmeeksperimenter’ og lege med laboratorieudstyr for børn. Hun kobler sin interesse for videnskaben til sit arbejde med glas, som hun udformer på forskellige måder, der skal pirre vores nysgerrighed og få os til at stille spørgsmål til, hvordan tingene er fremstillet, og hvordan de virker.

Marie Breyen Hauschildt er interesseret i vores opfattelse af menneskekroppen, og i dét, der normalt er skjult, men pludselig kan komme til syne. I sit afgangsprojekt bruger hun blandt andet væske som katalysator for nye perspektiver på og alternative måder at betragte verden på.

Phillip ’Swede’ Hickok dykker ned i naturens mikrokosmos for blandt andet at studere svampekulturer og måden, hvorpå disse nedbryder og omdanner såvel naturens døde elementer som industrielt affald til brugbart materiale. I hans afgangsprojekt fortolkes dette til organisk udformede skulpturer i glas, der illustrerer skønheden i forfaldet.

Afgangsprojekterne er kulminationen på 3 1/2 års studier på skolen i Nexø. Uddannelsen tager afsæt i den danske designtradition, som har fokus på håndværket og materialet, samtidig med at der levnes plads til at eksperimentere.

 

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft

Glas – Museet for glaskunst

Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Marts: Ons-søn 10-16
April: Alle dage 10-16

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 86341799

FLAT CRAFT – afgangsudstilling på Glasmuseet Ebeltoft
24 sep 202220 nov 2022

Del

'FLAT CRAFT – afgangsudstilling på Glasmuseet Ebeltoft'

Facebook