Britta Madsen & Søren Gøttrup: Fake
15 jan 201631 okt 2016

Siden 1980 har Britta Madsen og Søren Gøttrup haft fælles glasværksted – og bopæl – i Støvring, Nordjylland. Herfra har de betragtet verden – både den helt nære og den globale – og omsat deres iagttagelser og betragtninger til billedbårne udsagn i glas. Cigaretpakker, tændstikæsker, LUX sæbe, hotdogs, pistoler, spilkonsoller, racerbiler, frimærker og badges i alle afskygninger er blot en brøkdel af motiverne. Senest har de kastet deres kritiske blik tilsat karakteristisk nordjysk humor på den danske Kulturkanon med sin ophøjelse af stegt flæsk og persillesovs, Kaj & Andrea og Thorvald Bindesbølls ikoniske design af Carlsbergs øletikette til første klasses fælles kulturarv. Det er både tankevækkende og morsomt – og folkeligt i ordets bedste betydning.

Britta Madsen & Søren Gøttrup: Frimærke (Kulturkanon: Kaj og Andrea), 2015 Ovnformet, malet og emaljeret glas 35 cm x 31 cm Foto: Britta Madsen & Søren Gøttrup
Britta Madsen & Søren Gøttrup: Frimærke (Kulturkanon: Kaj og Andrea), 2015
Ovnformet, malet og emaljeret glas
35 cm x 31 cm
Foto: Britta Madsen & Søren Gøttrup

Til udstillingen Fake, som er deres første på Glasmuseet Ebeltoft, viser de en ny serie frimærker i glas, der kommenterer en række markante samfundstendenser – fra de allestedsnærværende Selfies til stofmisbrug.

En anden serie består af overdimensionerede badges (med sikkerhedsnål på bagsiden) med slagord som ”Imagine Peace”, og i en tredje gruppe værker præsenterer kunstnerne ikoniske forbrugsvarer som LUX sæbe, Lucky Strike cigaretter (”Be happy – go lucky!”) og holder et både nostalgisk og kultur-/samfundskritisk spejl op foran os. Skiltning, påbud og advarsler er et andet yndet motiv hos kunstnerparret, som heller ikke går af vejen for at opstille falske nødudgangsskilte og affaldsstativer. Det er på en gang morsomt og en smule skræmmende, og der er masser at tale om på tværs af generationerne.

Kilde: Glasmuseet Ebeltoft.

Glasmuseet Ebeltoft

Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Man-søn 10-16

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 86341799

Britta Madsen & Søren Gøttrup: Fake
15 jan 201631 okt 2016

Del

'Britta Madsen & Søren Gøttrup: Fake'

Facebook