Vikingeskibe i glas og træ – en øjeblikkelig succes med historiske rødder: De skulpturelle vikingeskibe af glas og træ opstod i et inspirerende samarbejde og godt naboskab mellem glaskunstnerne Backhaus-Brown og møbelsnedkeriet Egeværk.
Glasskibene er skulpturer med et nutidigt formsprog, og en hyldest til de sagnomspundne, historiske vikingeskibe. Vikingetiden varede ikke mere en cirka 300 år, og meget af magien og fascinationen ved den æra findes i de smukke, udgravede vikingeskibe, og det fornemt forarbejdede tilbehør. Fascinationen ved håndværk, der bogstaveligt talt kan fortælle historier til et publikum mere end 1000 år efter håndværkets udførelse, fascinerer og inspirerer de fire kompromisløse kunsthåndværkere på Hundested Havn.
Vikingernes historie er meget tilstedeværende i Backhaus-Browns og Egeværks fysiske omgivelser – begge værksteder har udsigt til den store sammenfletning på vikingernes motorvej; lige der, hvor Kattegat holder op med at være hav og bliver til Isefjorden og Roskilde Fjord.
Kilde: Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft
Marts: Ons-søn 10-16
April: Alle dage 10-16
Entré til udstillinger
+45 86341799