Ugens kunstner: Maria Finn

Ugens kunstner: Maria Finn

Maria Finn: Grey #17, blyantstegning 50 x 65 cm, 2019. Møstings Hus 2019. Foto: Jeppe Sørensen.

Maria Finn forfølger tematikker omkring erindring, tid og landskaber. I sit kunstneriske virke kombinerer hun ofte tegninger, lyd, video, tekst og fotografi og knytter an til litterære eller filmiske værker, som hun delvist dekonstruerer eller bruger som afsæt for nye fiktioner.

Kunstnerportræt, 2019. Foto: Anette Abrahamsson.

Ligesom grænserne mellem de forskellige medier er flydende, kan det være svært at sondre mellem fiktion og dokumentarisme i Finns mangefacetterede produktion. I det hele taget er der tale om et fragmentarisk univers, hvor klip og citater fra litteraturens og filmens univers kombineres med Finns egne tekster. Brudstykker sættes sammen og danner nye poetiske fortællinger, der ofte fremstiller sindstilstande eller dybere psykologiske lag.
Maria Finn er aktuel med udstillingen Careless Nature i Møstings Hus.

To former for natur

Gennem de senere år har Maria Finns motivverden især kredset omkring landskaber og mønstre i en undersøgelse af det moderne menneskes ambivalente forhold til naturen og vores repræsentation af denne. Dette er også tilfældet i udstillingen Careless Nature, der tager udgangspunkt i to ødegrunde, der har udviklet sig organisk uden udefrakommende planlægning eller organisering. Med deres varierede og vildtvoksende vegetation fungerer de to områder som en slags autonome frirum i byen.

Maria Finn: Forgetful Nature, HD-video, 2019. Installationsview, Møstings Hus. Foto: Palle Bo Nielsen.

En væsentlig del af udstillingen er filmen Forgetful Nature, der indledes med et citat fra en utopi: News from Nowhere af William Morris (1890). Her fremdigter Morris et London, hvor de store bygninger er forfaldet, og skov og frugtplantager har overtaget store arealer. Finn lader flere utopier optræde i filmen, hvorved der opstår en ny fortælling, hvor grundene ikke længere repræsenterer det glemte og forladte, men fremstår som nye muligheder i byens rum.

Maria Finn: Grey #15, blyantstegning 50 x 65 cm, 2019. Møstings Hus 2019. Foto Jeppe Sørensen

På udstillingen genfortolkes grundenes vegetation i en række vægmalerier og sirligt udførte blyantstegninger. Herved tæmmes ukrudtet på sin vis og gengives som raffinerede, kultiverede mønstre. Finn er både optaget af landskabsarkitektur som et udtryk for de valg vi træffer, når vi indretter byens fælles, sociale rum. Men samtidig er hun interesseret i, hvordan vi domesticerer naturen og gør den overskuelig og håndterlig inden for hjemmets vægge i design og kunsthåndværk.

Et andet værk i udstillingen, som sammenblander teknikker og referencer, er den fotografiske serie Careless Nature, bestående af 12 fotografier med ledsagende tekster, der gengiver øjebliksbilleder og stemninger fra grundene. Refleksioner som igen spiller på vores ambivalente forhold til naturen: ”When she showed the children the mushroom and said that you could eat it, they looked at her dubiously”. Serien kombinerer en tilsyneladende nøgtern dokumentation af stederne med et narrativ, der fremstår som fiktion.

Maria Finn og Jacob Kamp: Tern – temporære mønstre, Amorparken, København 2019. Foto: Maria Finn.

T.o.m. august 2019 viser Maria Finn i samarbejde med landskabsarkitekt Jacob Kamp et midlertidigt og stedspecifikt værk udført i græs i Amorparken i København. Værket gør brug af de eksisterende græsplæner klippet i stringente, ternede mønstre, hvormed der skabes en ny rumlig oplevelse af parken. Værket diskuterer forholdet imellem et kulturelt forankret landskabsgreb, hvor naturen tæmmes, overfor det nye begreb ”bynatur”med en mere dynamisk og utæmmet vegetation.

Alternative narrativer og forskydninger

Siden sin afgang fra kunstakademiet i 1997 har Finn været optaget af forholdet mellem ord og billeder, og i særdeleshed forholdet mellem de tekstlige oplæg til filmiske værker og de filmiske løsninger, hvor især instruktører som Ingmar Bergman og Michelangelo Antonioni har været kilder til inspiration.

Maria Finn: Sommeren efter Monika, scene VI, skitse til vægmaleri, akvarel på papir, 28 x 40 cm, 2013.

Et tidligt værk som netop udforsker relationen mellem tekst og film er videoen Sommeren efter Monika (2007), hvor scener fra Bergmans film Sommaren med Monika (1953) blev genskabt i fotografi og tegning. Her var billedsiden ledsaget af citater fra P. A. Fogelströms litterære værk, der omhandlede de scener, som ikke kom med i den endelige Bergman film. Værket tilbød således et andet syn på filmens narrativ og fremstillede en alternativ fortælling.

Ligeledes blev Finns fotografier og tegninger en ny subjektiv fortolkning af Sommaren med Monika, med nye selvstændige fortællinger i flere lag. Et særkende for Finn, der netop ønsker at udforske hvad der sker, når udsagn fra et medie overføres til et andet, hvorved de oprindelige betydninger forandres. Filmen blev bl.a. vist på samlingsudstillingen Alting forestiller. Ingenting er – Ingmar Bergman og kunsten på Gävle Konstcentrum 2018 i anledning af at Bergman ville være fyldt 100 år.

Alting forestiller – Intet er, Installationsview, Fotografisk Center 2019. Foto: Troels Jeppe.

I 2008 var Finn medkurator på gruppeudstillingen Technically Sweet, som blev vist på Participant Inc. i N.Y. og på Overgaden i København. Udstillingen tog udgangspunkt i et urealiseret filmmanuskript af Antonioni, som de deltagende kunstnere fortolkede. Her lavede Finn filmen A Technical Problem (2008); en roadmovie som udspiller sig i filmens tiltænkte locations på Sardinien, ledsaget af citater fra manuskriptet. En anden video som tager udgangspunkt i en film af Antonioni er Las babas del diablo (2009), der blev vist sammen med tegninger på udstillingen Drawing Attention på Den Frie i 2019.

Maria Finn: Las babas del diablo II, blyantstegning, 72 x 104 cm, 2009. Foto: Anders Sune Berg.

Netop Antonioni og Bergmans filmiske universer var et væsentligt afsæt i Finns ph.d.-afhandling (Kunstakademiet, 2010). Afhandlingen med titlen Billeder mellem ordet og filmen undersøgte forholdet mellem litteratur, film og stillbilleder, og indbefattede et praktisk, kunstnerisk projekt.

På samme måde udspringer udstillingen Careless Nature i Møstings Hus af Maria Finns nuværende forskningsprojekt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og hvor hun igen demonstrerer en eminent evne til at sammenkoble kunstnerisk praksis og akademisk forskning.

Se portfolio nedenfor.

Maria Finn: Forglemmigej, vægmaleri. Installationsview, Møstings Hus. 2019 Foto: Palle Bo Nielsen.
Maria Finn: Forglemmigej, vægmaleri. Installationsview, Møstings Hus. 2019. Foto: Palle Bo Nielsen.
Maria Finn: Careless nature, højtryk på bøttepapir med monteret farvefotografi. Installationsview, Møstings Hus. Foto: Palle Bo Nielsen.
Maria Finn: Careless Nature – The Ellstorp Lot I – VI, højtryk på bøttepapir 50×65 cm.med monteret farvefotografi, 20×30 cm. Møstings Hus 2019. Foto: Jeppe Sørensen.
Catleya (efter Josef Frank) , vægmaleri, 2016. Foto: Lars Grönvall
Maria Finn: Telegram (Catleya efter Josef Frank) , blyantstegning 50 x 65 cm, 2016. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Maria Finn: Hidingplaces II, c-print 20 x 30 cm, 2012. Retake, Tranen 2012. Foto: Erling Lykke Jeppesen

Del artiklen

'Ugens kunstner: Maria Finn'

Facebook