Martin Bigums favoritter

Martin Bigums favoritter

Martin Bigum: Jigsaw Falling Into Piece, 2008-09. Pressefoto/Randers Kunstmuseum.

Udstilling

Pop-Up Contemporary # 6: Nærværk

3 okt 2014 26 okt 2014

Anne Damgaard, Gerd Laugesen, Kasper Skovsbøl, Peter Callesen, Bjørn Poulsen, Absalon Kirkeby, Bank & Rau, Louise Hindsgavl, Pernille Egeskov, Martin Bigum

POP-UP Contemporary
Se kort og tider

Udstillingen finder sted på:
Møntergade 3
1116 København K

Mandag – Fredag 12-17
Lørdag 11-15

Der er fernisering fredag d. 3. oktober kl. 16-20

Kunstner og kunstdebattør Martin Bigum har på opfordring udvalgt sin favorit-samtidskunst. Se Bigums ti udvalgte i galleriet POP-UP Contemporary. Fælles er en evne til at skabe et nyt nærvær.

Udstillingens kurator Martin Bigum bliver ofte spurgt om, hvad der er hans favorit-samtidskunst. Det har inspireret ham til at udvælge værker af sine favorit-kunstnere, som nu udstilles i den sjette udstilling af det mobile galleri POP-UP Contemporary.

Det samlende kendetegn for den gode kunst er i følge Bigum nærvær. Hans motto for sin egen og andres værker er derfor “Kunst er at skabe nyt nærvær”. Udstillingen hedder derfor “Nærværk” og præsenterer værker af 11 kunstnere (inklusiv Bigum selv) af ganske forskellig karakter.  

Bigum præsenterer de udvalgte kunstnere således i foromtalen af udstillingen:
“De har alle en stærk personlig integritet, der aldrig får dem til at gå efter den hurtige accept, og de dykker dybt i både åndens og håndens arbejde. Der er aldrig bare tale om form, der skal gøre det ud for indhold, eller lutter indhold, der så skal bære en form i sig, nej, de to størrelser er i denne sammenhæng sammenfaldne på alle konti”.

Mobilt galleri popper op i Møntergade
POP-UP Contemporary, som nu præsenterer sin 6. udstilling, præsenterer sig således: POP-UP er et mobilt udstillings-koncept, der ”popper op” hvor som helst.
De udstillende inviteres af POP-UPs kunstneriske panel, som for hver gang finder den bedst egnede location til at forløse en given kunstners nye værker. Uforudsigelighed er et must, både hvad angår den præsenterede kunst og lokalitet.

Etablerede kunstnere såvel som cutting edge-kunstnere vil være at finde blandt udstillerne. Der vil være solo- såvel som gruppeudstillinger, og events og releases. Ydermere vil en ubesværet vandring i genrer også være et kendetegn blandt de inviterede kunstnere.
Læs om POP-UP Contemporary her

Bigums favoritter kan ses i Møntergade 3 frem til d. 26. oktober.

Martin Bigum (f. 1966). Billedkunstner, tegner, digter. Laver ofte fortællende, figurative malerier, der gerne fortolker kunsthistorien.

Er også kendt som debattør af kunst og for sin optræden i DR K's tv-program Kunstquizzen.

Bigums favoritter kan ses i Møntergade 3 frem til d. 26. oktober.
Mandag – Fredag 12-17
Lørdag 11-15

Udstilling

Pop-Up Contemporary # 6: Nærværk

3 okt 2014 26 okt 2014

Anne Damgaard, Gerd Laugesen, Kasper Skovsbøl, Peter Callesen, Bjørn Poulsen, Absalon Kirkeby, Bank & Rau, Louise Hindsgavl, Pernille Egeskov, Martin Bigum

POP-UP Contemporary
Se kort og tider

Udstillingen finder sted på:
Møntergade 3
1116 København K

Mandag – Fredag 12-17
Lørdag 11-15

Der er fernisering fredag d. 3. oktober kl. 16-20

Del artiklen

'Martin Bigums favoritter'

Facebook