Flemming flytter ind

Billedserie

Flemmings Hus & Have

18 jan 2008 23 feb 2008

MACHWERKET
Se kort og tider

Udstillingen Flemmings Hus & Have er udført af kunstnergruppen Büro Detours. Flemming havde under ferniseringsweekenden en overdækket terrasse, der bredte sig ud over fortovet foran galleriet.

Flemming flytter ind

Büro Detours – delvist gruppebillede foran MACHWERKET. Foto: Kåre Viemose

Her i den grå og triste januar er der al mulig grund til at tage forskud på foråret i Flemmings Hus & Have på MACHWERKET Århus.

Forår hos Flemming
Flemming er en meget lille mand, der holder af varme, lys, akvariefisk, små fugle og kunstværker. Han har for øjeblikket indrettet sig i galleri MACHWERKET. Man må dukke nakken for at komme ind i Flemmings hus. Her er en lille alkove, et par små stole, et lille akvarium, et lille fjernsyn, der viser en lille film om en papkassemand, og masser af små billeder på væggene.

Udenfor i Flemmings have er der lunt og lyst. Et forskud på foråret. Tre farvede lamper erstatter solen, og to små zebrafinker flyver lystigt rundt. Flemmings hus har græs på taget og blomster, og i haven klukker et lille springvand. Man bliver i godt humør af at besøge Flemming.

Flemmings Hus & Have - totalfoto. Foto: Kåre Viemose
Flemmings Hus & Have – totalfoto. Foto: Kåre Viemose

Flemmings tv. Foto: Ole Bak Jakobsen
Flemmings tv. Foto: Ole Bak Jakobsen

Flemmings kunstsamling. Foto: Maria Engholm
Flemmings kunstsamling. Foto: Maria Engholm

Det offentlige rum
Flemming var ikke hjemme, da jeg besøgte hans hus og have lørdag. Han har efter sigende travlt med sit arbejde i minerne i Andesbjergene. Et arbejde han med sin begrænsede højde, må egne sig fortræffeligt til. I stedet fik jeg en snak med galleristen om Flemmings terrasse. MACHWERKET havde søgt Århus kommune om tilladelse til at bygge en midlertidig terrasse til Flemming foran galleriet. Men fik afslag. Det er generelt meget svært at få lov af kommunen til at lave skæve indslag i det offentlige rum. Men måske hvis det havde været under Festugen, lød beskeden.

Ærgerligt at kommunen ikke tør give plads til alternative, kunstneriske indslag i byrummet.

Flemmings terrasse under ferniseringen. Foto: Ole Bak Jakobsen
Flemmings terrasse under ferniseringen. Foto: Ole Bak Jakobsen
En kontaktsøgende kunst
I stedet fik Büro Detours tilladelse til at opbevare byggematerialer udenfor galleriet op til ferniseringen. En tilladelse kunstnergruppen brugte kreativt. Til ferniseringen og i weekenden efter skabte Flemmings terrasse en spændende overgang mellem galleri og byrum. Der var fest i gaden og stor interesse fra nysgerrige forbipasserende, der fik en smagsprøve på en social kunst, der søger kontakt med alle. Forhåbentlig kigger de indenfor hos Flemming, inden han flytter igen.

Büro Detours er et nyt kunst- og arkitekturfællesskab, der med et stort socialt engagement afprøver grænserne for det offentlige rum. Flemmings Hus & Have er en model af et større projekt, som gruppen planlægger til Festugen sammen med Kunstbygningen og Train. En lille by i byen med kunst, scener, have, suppekøkken, bar, overnatningsmuligheder, overraskelser og højt til loftet.

Billedserie

Flemmings Hus & Have

18 jan 2008 23 feb 2008

MACHWERKET
Se kort og tider

Udstillingen Flemmings Hus & Have er udført af kunstnergruppen Büro Detours. Flemming havde under ferniseringsweekenden en overdækket terrasse, der bredte sig ud over fortovet foran galleriet.

Del artiklen

'Flemming flytter ind'

Facebook