Eksperimenterende kunstarkæologi

Eksperimenterende kunstarkæologi

J&K: Fuzzy Logos, 2017. Skulptur, blandede medier. Foto: Morten K. Jacobsen

Billedserie

Kunstnerduoen J&K’s skulpturelle installationsudstilling Soul Retrieval undersøger den historie, som samler sig i objekter og steder. Udstillingen kan opleves på Ringsted Galleriet frem til den 14. maj.

Skulpturerne i udstillingen Soul Retrieval er blevet til i en række materielle og mentale tidsrejser, hvor kunstnerduoen J&K har forsøgt at finde ind til den information, som samler sig i materialer og steder over tid. Igennem en eksperimenterende, “arkæologisk” udgravningsproces har J&K således udforsket tidslag så langt tilbage som 75 millioner år, og de udstillede skulpturer er udformet som såkaldte ’objekt-væsener’, der bærer vidnesbyrd fra forgangne tider og en endnu ikke oplevet fremtid.

Værkerne i udstillingen er sammensat af en stor variation i materialer – skabt, fundet og indkøbt af J&K – og inkluderer hypersamtidige gadgets, såsom et kunstigt klippevandfald, en tablet og en aromadispenser, sammensat med keramik, akvareller, papmaché, plastikting, grene, sten, fossiler og uld. Derudover udstilles også tekstværket Time Travel Case Log Soul Retrieval, der er et direkte afskriv fra tidsrejserne. Værkerne er ikke klassiske en-til-en gengivelser, men absurde, surrealistiske hybrider, der veksler mellem abstraktion og figuration.

Kilde: Ringsted Galleriet

Udstillingen Soul Retrieval er kurateret af Morten K. Jacobsen og Agnete Bertram og vises på Ringsted Galleriet frem til den 14. maj. Nedenfor kan du se billeder fra udstillingen:

J&K: Soul Retrieval. Installationsview, Ringsted Galleriet, 2017. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Soul Retrieval. Installationsview, Ringsted Galleriet, 2017. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Soul Retrieval. Installationsview, Ringsted Galleriet, 2017. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Starmonger, 2017. Skulptur, blandede medier. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Tombwombhub, 2017. Skulptur, blandede medier. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Warden of Wealth, 2017. Skulptur, blandede medier. Og I die all the time but I am always the same, 2017. Blandede medier på papir. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: I die all the time but I am always the same, 2017. Blandede medier på papir. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Soul Retrieval. Installationsview, Ringsted Galleriet, 2017. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Time Travel Case Log – Soul Retrieval, 2017. Tekst. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Primate (No 14), assemblage, 2017. Blandede medier. Foto: Morten K. Jacobsen
J&K: Untitled Reef featuring Bliss Abider, display, 2017. Blandede medier og akvarel. Foto: Morten K. Jacobsen

Kunstnerduoen J&K består af Janne Schäfer og Kristine Agergaard, som arbejder med farverige performances, interventioner og happenings, iscenesat i samspil med et bredt spektrum af medier.

Billedserie

Del artiklen

'Eksperimenterende kunstarkæologi'

Facebook