DET ER ikke EN BOMBE!

DET ER ikke EN BOMBE!

Medlemmer af Det Fri Akademi (Foto: Det Fri Akademi)

Billedserie

Udstilling

World, It's Time To Push The Button

30 mar 2012 8 apr 2012

Frederikke Fischer Christensen, RMX Collective, Christian Klintholm, Hedvig Mikkelsen, Tine Nedbo, Johanne Østervang, Kasper A. Holm, Louise Birch, Mads Borre, Tobias Snerlen Madsen, Caroline Heje Thon, Didde Gärtner

Kph Volume (Remisen)
Se kort og tider

World, It's Time To Push The Button lyder opfordringen fra kunstnerkollektivet 'Det Fri Akademi' – men de vil meget hellere lave kunst, end de vil sprænge bomber.

Paddehatteskyer, brændende skyskrabere og store frakker med dynamit er måske de umiddelbare billeder, der myldrer frem, når man hører titlen på Det Fri Akademis gruppeudstilling: World, It’s Time To Push The Button. Men ideologien bag både udstillingen og ‘Akademiet’ er ikke ‘død over jorden’, snarere ‘fri kunst til alle’. 

RMX Collective, 2012.
RMX Collective, 2012.
Det Fri Akademi
Deres unge alder til trods har Caroline Heie Thon og Didde Gärtner været tilknyttet Københavns Kommunes projektværksted for unge, KBH-Projekthus, i flere år.

De har samlet deres erfaringer under navnet Det Fri Akademi, hvorfra de hjælper andre unge kunstnere med at klare sig uden for de etablerede kunstakademier.

“Det Fri Akademi er en platform, som vi har lavet i KBH-Projekthus.”

Forklarer Didde, da jeg møder hende, Caroline og Kasper foran den gamle sporvognsremise på Enghavevej, som skal sætte den fysiske ramme for World It’s Time To Push The Button.

Seriøst
“Der er mange udstillingssteder, der ikke tager en alvorligt, hvis man ikke har gået på kunstakademiet.” fortsætter Didde og prøver at tøjle sin harme.

“På Det Fri Akademi kan vi selvfølgelig ikke tilbyde undervisning, heller ikke materialer, men vi har nogle fede lokaler, og vi gør os hele tiden erfaringer, som vi gerne vil give videre.”

“Så vi er ca. 10 unge kunstnere, som dyrker et fællesskab, der forhåbentlig gør det nemmere at blive taget seriøst i kunstverdenen.”

Diana Ross, 2011. Kasper A. Holm.
Diana Ross, 2011. Kasper A. Holm.

Angst for det hele
Gruppeudstillingen World, It’s Time To Push The Button er baseret på bidrag fra 12 kunstnere med forskellig baggrund. Titlen er inspireret af den frygt og forvirring, de unge kunstnere føler over verdens tilstand.

“Titlen behøver hverken at være politisk eller apokalyptisk,” forklarer Kaper Holm, mens han, Caroline og Didde viser rundt i den gamle remise.

“For mig har det meget med angst at gøre. Angst for at dø, angst for at leve, angst for.. Ja, det hele stort set. Jeg er ikke vred, jeg er super skræmt.”

Forløsning
Den store, slidte sporvognsremise ligger lige ved siden af Enghave station, og mens vi taler, suser S-togene forbi. Den dumpe rumlen fra skinnerne lyder som et fjernt tordenvejr, den helt rigtige baggrund til de hurtige lyn i Kaspers ellers milde øjne.

“Jeg synes udstillingen handler om at tage de trusler, der omgiver os, alvorligt. At turde dykke ned i de tanker, der spørger, om man lever i en verden, hvor det egentlig kunne være en forløsning, hvis jorden gik under,” smiler Kasper med blikket låst på det beskidte cementgulv.

Dicktide, 2011, Kasper A. Holm.
Dicktide, 2011, Kasper A. Holm.
Frirum
“Det handler meget om at give et frirum til de tanker, man går og har,” fortsætter Kasper koncentreret. “Lige nu er jeg for eksempel meget bange for den konstante informationsmasse, vi får i hovedet gennem internettet og tv og så videre. Både tempoet og indholdet, og den måde det hele tiden eksploderer i nye horisonter, med Facebook og Twitter og alt det der – det går AMOK.”

Bomber er for pensionister
Da jeg spørger om gruppen har planer om at bygge en brintbombe og springe hele verden (eller bare Enghavevej 80) i luften til ferniseringen, er Caroline hurtig i genmælet.

“Det er præcis det, den ældre generation siger, når de hører titlen,” svarer hun uden at smile det mindste, “men det er mere tænkt som et oplæg til diskussion, ikke: ‘Nu skal vi fandeme bare ha’ dommedag!’ Det er en opfordring til frit at tage stilling til den verden, vi lever i.” 

Efter en kort stilhed, hvor mit ego sunder sig over pludseligt at tilhøre ‘den ældre generation’, tilføjer Kasper drilsk:

“Meen der kommer en overraskelse til ferniseringen, som jeg ikke vil løfte sløret for – men det bliver spændende.”

Vulcano, 2011, Caroline Heye Thon(Foto: Caroline Heye Thon)
Vulcano, 2011, Caroline Heye Thon(Foto: Caroline Heye Thon)

Ingen skyttegrave
Selvom tanken bag Det Fri Akademi er at skabe en platform for nogle af de unge talenter, der ikke får plads på de etablerede akademier, forhindrer det ikke gruppen i at arbejde sammen med de elever, der er blevet optaget.

“Flere af vores venner går jo på Kunstakademiet. Det er et sted, hvor man kan gå i seks år med gratis materialer, undervisning og lokaler, det gad jeg da godt,” siger Kasper,

“Ja, og til World, It’s Time To Push The Button har vi da også inviteret kunstnere fra akademier både i Danmark og udlandet. Det er kunsten, det handler om,” slår Didde fast.

Mads Borre, 2012.
Mads Borre, 2012.
Den metafysiske knap
Temaet for kurateringen af World, It’s Time To Push The Button har altså ikke været den oversete strøm af unge kunstnere, som har inspireret skabelsen af Det Fri Akademi, men derimod en række frie fortolkninger af titlen på udstillingen.

“Da vi bare sagde til kunstnerne: ‘den skal hedde: ‘World, It’s Time To Push The Button’, så var vi hele tiden nødt til at understrege muligheden for fri fortolkning.” Siger Didde alvorligt.

“Jeg tror, at det hænger meget sammen med, at så snart man hører om ‘knappen’, så tænker man på dommedag. Men det er mere som en metafysisk knap, inde i dig selv.”

Billedserie

Udstilling

World, It's Time To Push The Button

30 mar 2012 8 apr 2012

Frederikke Fischer Christensen, RMX Collective, Christian Klintholm, Hedvig Mikkelsen, Tine Nedbo, Johanne Østervang, Kasper A. Holm, Louise Birch, Mads Borre, Tobias Snerlen Madsen, Caroline Heje Thon, Didde Gärtner

Kph Volume (Remisen)
Se kort og tider

Del artiklen

'DET ER ikke EN BOMBE!'

Facebook