BKF: Sådan kan kunsten medtænkes, når samfundet genstarter

Tænk kunsten ind i den grønne omstilling. Skab mere kunst i det offentlige rum. Indfør skattefradrag ved førstegangskøb af kunstværker.

Dette er blot nogle af elementerne i det idekatalog med ni indsatsområder, Billedkunstnernes Forbund netop har lanceret, og som skal ses som forslag til konkrete tiltag, politikerne kan igangsætte her og nu for at få gang i kunstlivet i kølvandet på Coronakrisen. Der er simpelthen brug for solide offentlige investeringer, hvis vi vil have et levende og mangfoldigt kunstliv på den anden side af den her krise, mener BKF.

Branchesammenslutningen Danske Gallerier vurderer, at salget af kunst er faldet med op mod 90 procent pga. Coronakrisen, og netop salget gennem gallerierne er kunstnernes vigtigste indtægtskilde. Samtidig betyder karantænens aflyste og nedlukkede kunstprojekter og udstillinger store økonomiske tab for de fleste billedkunstnere, der i forvejen har små og usikre indkomster.

Fra understøttelsesordninger til aktive investeringer

“Kunstnere er generelt gode til at klare sig”, siger Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes forbund, da jeg ringer ham op. “Men det er klart, at situationen er alvorlig og potentielt kan sætte sig længerevarende spor”.

“Men det er også derfor, at vi kommer med en plan, hvor vi foreslår, at man – istedet for understøttelsesordninger og passive puljer, hvor man deler penge ud og dækker tab – går over til at investere og udvikle. Det er nu timingen er til det”.

Blandt forslagene i BKF’s COVID-19-plan er:

* Etabler særlig COVID-19-pulje til kunstprojekter i kommuner og privat erhvervsliv.

* Afsæt procentbeløb til kunst i Landsbyggefondens renovering af de almene boliger, igangsat pga. Coronakrisen.

* Indfør et fradrag på 20.000 kr. for køb af værker af nulevende, herboende kunstnere.

* Øg Statens Kunstfonds og kunstmuseernes budget til køb af værker af nulevende, herboende kunstnere.

* Afsæt procentbeløb til kunst i kommuners og regioners bygge- og anlægsprojekter, fremrykket pga. Coronakrisen.

Læs hele BKF’s plan for kunsten under COVID-19 her

Nis Rømer mener, at der er behov for, at kunstnerne kommer meget tydeligt på banen og insisterer på, at når man skal bruge 30 milliarder på renovering af de almennyttige boliger, så bør man kvalitetssikre ved at tænke kunsten ind.

“Det er vigtigt, at man får tænkt kunstnerne med i forhold til alle de offentlige investeringer, der kan blive følgevirkningerne af covid-situationen. Kunstnerne er rigtig gode til at skabe omsætning og sætte ting i gang, så det er jo noget, der kan hjælpe økonomien her og nu.”

Politisk lydhørhed

Nis Rømer fortæller, at rigtig mange kulturordførere fra de politiske partier har kvitteret for, at BKFs plan med sine ni konkrete indsatsområder taler direkte ind i den aktuelle politiske situation og debat.

I Politiken kan man erfare, at eksempelvis Radikale Venstres kulturordfører, Zenia Stampe mener, at BKF planen er “en god ledesnor. Konkret og konstruktiv”.

“Det er rigtig fornuftigt at koble sig på tiltag, der er sat i gang for at skubbe til økonomien og få vekslet den passive kompensation til aktivt arbejde. Det tror jeg også, kunstnerne synes. De drømmer jo ikke om at sidde og fise den af på støttekroner, de brænder for at lave kunst”, udtaler Stampe videre.

Flere ordførere peger desuden på, at timingen er god. De gældende støtteordninger for kulturen, da landet blev lukket ned, udløber i løbet af den næste måned. Politikerne skal nu i gang med at se på, om de skal forlænges eller skiftes ud med nye tiltag.

“Den her krise kommer formentlig til at gå ud over kunst og kulturen i mange år, så det er godt, at der kommer kreative bud”, siger Enhedslistens kulturordfører, Mai Villadsen til Politiken.

Kunsten med i den grønne omstilling

Punkt syv i BKF planen handler om at tænke kunsten med i den grønne omstilling. Jeg spørger Nis Rømer om, hvad det er kunstnerne kan bidrage med i den sammenhæng.

“Regeringen har bedt en række partnerskaber om at komme med bud på den grønne omstilling indenfor forskellige sektorer, og det er helt åbenlyst, at her mangler man kultursektoren til at se på de kulturelle og sociale aspekter ved grøn omstilling.”

“For vi står allesammen midt i det, og skal forholde os til, hvordan man håndterer sit liv under omstillingen til grøn infrastruktur, bæredygtig energi og nye vaner i hverdagen. Her har vi virkelig brug for at sætte kunstnerne på banen, for de kan bidrage med hidtil oversete vinkler, skabe tværfaglige samarbejder og inddragende processer, som øger holdbarheden og kvaliteten af de grønne projekter i borgernes hverdag.”

Rømer foreslår dels, at man laver en slags klimakommision, hvor kunstnere går ind og tænker mere filosofisk og abstrakt og sætter projekter i gang relateret til grøn omstilling. Dels at man tænker kunsten med i de tiltag, der skal iværksættes, når kommunerne i den kommende tid skal ud og klimasikre mod eksempelvis oversvømmelser.

“Samtidskunsten kan noget særligt her,” mener Rømer. “Mange kunstnere har erfaringer med at arbejde med sådanne problematikker. Grøn omstilling handler ikke kun om antal tons CO2. Det er også noget med, hvordan vi tænker og er sammen. Det er lige i kunstens kerne, kan man sige.”