Davids Samling

Davids Samling. Ældre europæisk samling / Dansk fajance og sølv. Foto: Pernille Klemp

Davids Samling indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling.

Den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, udgøres af udsøgt kunsthåndværk fra det 7. århundrede og frem til midten af det 19. århundrede fra et område, der strækker sig fra Spanien i vest til Kina i øst og fra Usbekistan i nord til Yemen i syd.

Den ældre europæiske samling indeholder et rigt udvalg af kunst fra det 18. og 19. århundrede – møbelkunst, fransk og tysk porcelæn, dansk fajance og sølvtøj samt danske, nederlandske og franske malerier.

Den nyere danske samling består af malerier og skulpturer udført omkring 1880-1950 af danske kunstnere. For tiden vises udelukkende værker af maleren Vilhelm Hammershøi.

Kilde: Davids Samling

Davids Samling

Kronprinsessegade 30
1306 København K

Kontakt

+45 33734949

Tir-søn 10-17, ons 10-21

Gratis entré

Del

'Davids Samling'

Facebook