Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850
21 apr 20212 jan 2022

Oplev de islamiske fyrsters fascinerende våbenarsenal – til brug på slagmarken, ved jagten og i forbindelse med hoffernes ceremonier

Pressefoto.

I forbindelse med genåbningen af Davids Samling åbner samtidig en ny særudstilling, Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850.

Udstillingen rummer tre overordnede temaer, der illustrerer de forskellige sammenhænge, hvori de islamiske våben primært fandt anvendelse: kamp, jagt og pragt. Her kan man se eksempler på mange af de forskellige typer våben og våbenrelaterede genstande, der var karakteristiske for den islamiske verden: Blankvåben, så som dolke, sværd og krumsabler, samt skydevåben som refleksbuer og geværer. Dertil kommer udstyr til beskyttelse så som hjelme, brynjer og skjolde samt den slags genstande, der i stedet fungerede som signalgivere, f.eks. standarter, trompeter og trommer. I en af udstillingens sektioner belyses disse forskelligartede genstandes praktiske funktioner på slagmarken.

Jagt var en prestigefyldt beskæftigelse for de muslimske fyrster, og de udviklede mange forskellige typer. Jagtens særlige status indebar også, at byttedyr og andre dyr benyttet under jagten ligefrem blev motiver til dekoration af våben, sådan som man kan se det i den anden sektion. En tredje sektion er viet til den vigtige rolle, som våben og våbenrelaterede genstande spillede i mere ceremonielle sammenhænge, som for eksempel audienser, hvor herskerne modtog deres undersåtter, og gaveudvekslinger mellem herskerne og eliten, eller herskerne imellem. Igennem hele udstillingen giver miniaturemalerier og forstørrelser af disse iøjnefaldende vidnesbyrd om de forskellige måder, hvorpå montrernes våben er blevet anvendt i deres samtid.

Kilde. Davids Samling.

Davids Samling

Kronprinsessegade 30
1306 København K

Tirs-søn 10-17
Ons 10-21

Gratis entré

Kontakt

+45 33734949

Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850
21 apr 20212 jan 2022

Del

'Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850'

Facebook