Sif Itona Westerberg

Sif Itona Westerberg undersøger i sin skulpturelle, installatoriske og collagebaserede praksis de aftryk, som mennesket og industrien sætter på vores planet. Hendes værker er taktile abstraktioner over aktuelle tematikker, der berører os alle, som klimaforandringer, politiske ideologier, det teknologiske fremskridt, økologiske og psykologiske systemer i forandring.Læs flere

Info

Baggrund

Sif Itona Westerberg er født i 1985. 

Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014. 

Bor og arbejder i København

Primære medier

Skulptur, installation og collage

Website

Sif Itona Westerberg undersøger i sin skulpturelle, installatoriske og collagebaserede praksis de aftryk, som mennesket og industrien sætter på vores planet. Hendes værker er taktile abstraktioner over aktuelle tematikker, der berører os alle, som klimaforandringer, politiske ideologier, det teknologiske fremskridt, økologiske og psykologiske systemer i forandring.

Overordnet undersøger hun effekten af, at mennesket i dag, i langt højere grad end tidligere, udgør en planetforandrende kraft.

Westerbergs værker rummer elementer af dystopi og geologisk brutalitet, hvilket hun balancerer med sit æstetiske udtryk og ofte med et humoristisk twist. Hun skaber, via sine værker, rum for refleksion over konsekvenserne af vores eksistens og indvirken og undersøger, hvordan æstetik og sansning kan være med til at danne udgangspunkt for udarbejdelsen af nye etikker, forståelses- og handlingsrum.

Kilde: Julie Søgren Jensen

 

Del profilen

'Sif Itona Westerberg'

Facebook