Kirsten Astrup

Kirsten Astrups værker bruger ofte kabareten som sin grundform til omfattende udstyrsstykker med en meget høj production value. Astrups videoværker, der skildrer lokationer og karakterer med en sælsom blanding af uudgrundelig mystik og kærlig undergangsstemning, fremstår i smukke colorgradede HD-billeder, musikalsk klippet med et roligt tempo og en tæt atmosfære.Læs flere

Info

Baggrund

Kirsten Astrup er født i 1983 i Danmark.

Hun har en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2017), samt en BFA fra Academy of Fine Art, Oslo (2012). Desuden har hun en bachelor i film- og medievidenskab og retorik fra Københavns Universitet.

Primære medier

Video, musik og performance

Website

Kirsten Astrups værker bruger ofte kabareten som sin grundform til omfattende udstyrsstykker med en meget høj production value. Astrups videoværker, der skildrer lokationer og karakterer med en sælsom blanding af uudgrundelig mystik og kærlig undergangsstemning, fremstår i smukke colorgradede HD-billeder, musikalsk klippet med et roligt tempo og en tæt atmosfære.

Udstrakte videoværker og performances inkluderer gerne både et fortællende handlingsforløb, en mængde nykomponeret musik, kostumer og tung makeup. Velfærdsstatens sammenbrud og global neoliberalisering er underliggende historier i værkernes tematisering af gentrificering, kønsroller, prækariat og privatisering.

Eksempelvis i den 90 minutter lange performancekabaret I am the Oat (udført med Mathias Kryger, 2016), som blev lavet til og fremført i SMK’s nedlagte medarbejderkantine. Her sang publikum bl.a. med på en 53 vers lang fællessang, blev underlagt prikkerunder, blev ført til et kælderdrama om kulturarbejde og oplevelsesøkonomi – for så til sidst at blive smidt ud i novemberkulden af en bagdør.

Del profilen

'Kirsten Astrup'

Facebook