Kenneth A. Balfelt

Balfelt er uddannet i Fine Art og Critical Theory fra Goldsmiths University of London og bevæger sig i sit arbejde og tilgang til kunst mellem det æstetiske, sociale og politiske – med særligt fokus på at udfordre underliggende strukturer og opfattelser. Balfelts praksis tager ofte udgangspunkt i konkrete situationer i byrummet, og han benytter sig specifikt af kunstneriske metoder til adressering og inddragelse af socialt udsatte områder og grupper som bl.a. hjemløse og stofbrugere.

Gennem en lang årrække har han forsket i etisk, vedkommende og transparent brugerinvolvering – særligt i forbindelse med byudviklingsprojekter, som fx Enghave Minipark – Genplacering af øldrikkere fra Enghave Plads (2010-2012). Her var øldrikkerne de centrale personer i design-, udformnings- og byggefasen af en ny minipark, der kunne agere samlingssted efter lukning af Enghave Plads pga. metrobyggeri.

I sit arbejde kobler Balfelt forskellige fagligheder, og han arbejder ofte tæt sammen med sociologer, antropologer, byplanlæggere og arkitekter. Med et socialt forankret kunstblik forsøger han både at stille spørgsmål til kunstens funktion i samfundet, men i lige så høj grad at skabe situationer for møder og give udsatte grupper en stemme i offentligheden. Og det er mødet og udvekslingen mellem brugere, interessenter og lokalsamfund, der præger hans projekter. Som han selv formulerer det, bruger han ”kunsten som en platform”, hvorpå kunstneren er en ”social oversætter”.

Ved at navigere mellem det inddragende, konkrete og processuelle forankrer Balfelt sine projekter i det vedkommende og nærværende, hvor brugeren – “superbrugeren”, som han kalder det – er en central medskaber, der ofte kender det offentlige rum bedre end dem, der ses som ’eksperterne’. Det handler om at skabe relevante løsninger og kvalitet for dem, der skal bruge rummet.

Balfelts processuelle tilgang understreges i både hans værker og byudviklingsprojekter. Særligt karakteristisk er processen som form, der altid tilpasses den konkrete kontekst og de involverede mennesker. Det afsøges bl.a. i bogen Art as a Social Practice (2015), der belyser, hvordan vi kan se kritisk på socialt engageret kunst, der opererer uden for den traditionelle kunstinstitution.