Vertigo: EKKO
1 feb 201924 feb 2019

Som en del af Copenhagen Light Festival åbner et helt nyt værk af Vertigo med titlen EKKO.

Pressefoto

Den stedsspecifikke installation udspiller sig i fire lysmaster fra det gamle skibsværft Burmeister & Wain (B&W) på pladsen foran Refshaleøens Svejsehal, der i dag huser det internationale kunstcenter Copenhagen Contemporary. De fire lysmaster er 30 m. høje og markerer hver sit hjørne af den gamle bedding, hvor de kæmpe industriskibe blev bygget. I sin storhedstid producerede B&W som Danmarks største arbejdsplads skibe i døgndrift, og den evigt oplyste ø var synlig fra hele byen.

Vertigo fremhæver på ny Refshaleøen i den københavnske horisont ved at genfortolke det lys, der tidligere var karakteristisk for området og oplyser det nylige liv, der nu fylder det gamle værftsområde med kultur og leben – som et visuelt ekko fra fortiden.

Hver lysmast udgør ligeledes en lydkilde tæt sammenkoblet med lyssiden af værket. 27.000 lysende LED-punkter bevæger sig spektakulært til et auditivt spektrum, der spænder fra hurtige, korte toner til bløde flydende klangflader i et pulserende loop. Den visuelle og auditive oplevelse er inspireret af skibsværftets svejseflamme fra det inderste blå i flammen til det yderste orange skær. Oplevelsen af værket er således todelt, da den ene side alene kan opleves på nært hånd og den anden kan ses fra Københavns bytage så langt som fra Bispebjerg.

EKKO er udendørs og kan opleves gratis hver dag i perioden  kl. 18-24

Kilde:

Copenhagen Contemporary

Refshalevej 173A
1432 København K

Tir-søn 11-18, tor 11-21

Kontakt

+45 2989 7288

Vertigo: EKKO
1 feb 201924 feb 2019

Del

'Vertigo: EKKO'

Facebook