Peter Linde Busk
29 okt 202028 nov 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 45.

Peter Linde Busk skabte i foråret 8 nye keramiske skulpturer. I disse skulpturelle former, hvor han veksler mellem det mørke ler og den mathvide glasur, udforskes mønstrets, strukturens og perforeringens muligheder. Han skaber herved en dualisme mellem lys og mørke, overflade og dybde i skulpturerne. I skulpturerne ses tillige de velkendte figurative former, elementer som også kendes fra hans relieffer og malerier. På udstillingen med titlen Rhinoceros præsenteres endvidere helt nye mosaikrelieffer i samarbejde med specialist i mosaikarbejde Katerina Kotsala.

Per Linde Busk. Foto: Galleri Bo Bjerggaard.

Lektor Maria Fabricius skrev i udstillingskataloget til Peter Linde Busks seneste udstilling i galleriet:

”Hos Peter Linde Busk består billedet ikke af en figur, der træder frem fra sin grund. Figur og grund er ét, opstået af tidligere fremstillinger. … Hos Peter Linde Busk kunne det eksempelvis være en stor, grotesk, på én gang voldsom og skrøbelig figur, der knap kan rummes inden for et billedfelt sammensat af minutiøse abstrakte mønstre. En sådan dobbelthed af det monstrøse og ornamentale har været gennemgående i hans billedverden. … Men selv om grundkomponenterne i værkerne og principperne for billeddannelse har været en konstant igennem årene, er denne eklektiske praksis nu radikaliseret og tydeliggjort helt konkret gennem værkernes sammensætninger af mange forskellige materialer, former, stofligheder, farver – og bogstaveligt med stor vægt. Gennem materialiseringen er billedet kropsliggjort. Det har fået tyngde.”

Kilde: Galleri Bo Bjerggaard

Galleri Bo Bjerggaard

Flæsketorvet 85A
1711 København V

tir-fre 13-18, lør 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3393 4221

Peter Linde Busk
29 okt 202028 nov 2020

Del

'Peter Linde Busk'

Facebook