Lars Greve: En verden, der melder sig
14 feb 202221 jan 2022

Lars Greve. Pressefoto.

Den danske lydkunstner Lars Greve sætter med sin klarinet lyd til Copenhagen Contemporarys (CC) 600 m2 store Hal 6. Et over 100 meter langt ventilationsrør, der engang lagde ramme om B&W’s svejsehal, bliver vakt til live med lyde og musik, der inviterer gæster til at bevæge sig til en unik lytteoplevelse.

I vinterferien omdanner træblæser og komponist Lars Greve CCs Hal 6 til et resonerende rum. Over syv dage vil Greve opføre 14 improviserede lydinstallationer i den gamle svejsehal, hvis arkitektur og omfattende ventilationssystem bliver til et stort instrument, der afslører nye lydlige dimensioner.

Greve er optaget af, hvordan han kan give os som lyttere en følelse af, at musikken resonerer i os. Han er vokset op ved hav og skov i Vestjylland og spiller på en klarinet, så det ikke blot lyder som en klarinet, men mere som den natur, han er rundet af. Greve går på eksistentiel opdagelse i musikken, der med et langsomt og insisterende tempo inviterer gæsterne til at gå med.

Program

I uge 7 vil der være to daglige opførelser, som du får adgang til, når du køber entrébillet til CC.
Hver koncert vil vare ca. 40 min. Der er begrænset plads, og man skal derfor skrive sig op, når man ankommer til CC.

Mandag d. 14. februar: kl. 12.00 og 15.00
Tirsdag d. 15. februar: kl. 12.00 og 15.00
Onsdag d. 16. februar: kl. 12.00 og 15.00
Torsdag d. 17. februar: kl. 15.00 og 20.00
Fredag d. 18. februar: kl. 12.00 og 15.00
Lørdag d. 19. februar: kl. 12.00 og 15.00
Søndag d. 20. februar: kl. 12.00 og 15.00

Kilde: Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary

Refshalevej 173A
1432 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Ons–søn 11-18
Tors 11-21

Entré til udstillinger
Voksne: 120 Kr.
Studerende/Gruppe (mindst 15 personer): 95 Kr.

Kontakt

+45 2989 8087

Lars Greve: En verden, der melder sig
14 feb 202221 jan 2022

Del

'Lars Greve: En verden, der melder sig'

Facebook