Milena Bonifacini

Milena Bonifacini arbejder som maler, men hun er ikke en almindelig maler med et fladt, udspændt lærred indsat i en fasttømret blændramme foran sig. Hun strækker begrebet ‘maleri’ så langt, at det bliver rumligt. Læs flere

Info

Baggrund

Milena Bonifacini er født 1963 i Lima, Peru.
Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1982-89 og cand.phil fra Skolen for Teori og Formidling i 1991.
Bor og arbejder i Nyborg.

Primære medier

Maleri, Papmaché

At se en udstilling med Milena Bonifacini er som at træde ind i en malerisk totalinstallation. Hun maler abstrakt og konkret på én og samme tid, udfordrer og udforsker maleriet som objekt og idé og udvider maleriets funktion.

Farver spiller en væsentlig rolle for Milena Bonifacini. I hendes tidlige malerier har hun arbejdet med forholdsvist enkle farver såsom blå og gul sammen med rød og gul. I værkerne ses der både organiske og bløde former sat sammen med mere definerede, kvadratiske. I andre værker slippes mere dynamiske former løs.

Hendes abstrakte figurer overlapper sjældent hinanden, og de kan ses som skulpturelle objekter på en flade. Værkerne indeholder ofte ornamenter eller mønstre, som vi genkender fra dagligdagen, i værket Uden titel (2008) genkendes for eksempel mønstre fra en dug, en syltekrukke og et forklæde. Bonifacini sætter fokus på mønstrene og fremhæver det smukke ved dem.

Del profilen

'Milena Bonifacini'

Facebook