Russiske perspektiver i Viborg

Billedserie

Udstilling

The Russian Perspective. New photography. Part 1

7 jun 2008 3 aug 2008

Senko Studio
Se kort og tider

Russiske perspektiver i Viborg

Slobodnik (udsnit)

Sidste år mødte billedkunstneren og galleriejeren Sergei Sviatchenko den russiske kunsthistoriker og kurator Irina Tchmyreva i Berlin. Det er der kommet en fotoudstilling ud af.

Rusland er rent fysisk ikke så langt væk med moderne kommunikationsmidler. Men mentalt og samfundsmæssigt afspejler de mange fotos fra i alt otte russiske fotografer, at det er en helt anden verden.

Billederne viser et samfund, der på flere måder ser ud til at være i total opløsning. Men der er også glimt af håb, selv om det mest er nedbrydningen og afmagten, man ser.

Håb og håbløshed
En af udstillerne er Alexander Gronsky, der viser en række fotos fra russiske betonbebyggelser ved vintertide. Hans billeder er bestemt ikke for sarte sjæle. Her bliver man næsten deprimeret på det nye Ruslands vegne, og man har svært ved at se en vej ud af håbløsheden. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvor meget det vil koste at genopbygge dette nedslidte betonlandskab.

Alexey Kuzmicev viser en række symbolske portrætter, som viser både kærlighed, fremdrift og dekadence i bløde farver. Her ser man mange nuancerede facetter. Her oplever man også den russiske mangfoldighed.

Flere dimensioner
Alexey Goyas fotos er flerdimensionale, hvor dele af kroppe kædes sammen med slagscener fra Middelalderen. Tatevik Sarkisyan viser et par fotoinstallationer, der næsten er 3-dimensionale, hvor den unge russiske generations håbløshed blandes med et hæsligt jernbaneterræn.

SE FLERE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER

Billedserie

Udstilling

The Russian Perspective. New photography. Part 1

7 jun 2008 3 aug 2008

Senko Studio
Se kort og tider

Del artiklen

'Russiske perspektiver i Viborg'

Facebook