En kunstnerisk ophobning

På første del af Øckenholts udstilling mødes man af skråtstillede vægge fyldt med små og store tegninger, malerier, fotos og blandformer. I kunsthallens næste sale veksler de visuelle indtryk mellem medierne maleri, keramik, blandform og papirarbejder.

Ligesom de oprindelige raritetskabinetter med deres dyreskelletter, kunst, planter og forsteninger skabte forundring, er det menneskelig nysgerrighed der driver Øckenholts Akkumulering. Med titlen henviser han til ordet ’ophobning’, det at samle sammen, samt de indsamlinger af materiale, der ligger til grund for menneskets erhvervelse af indsigt og viden.

Med udgangspunkt i museets repræsentationer af verden, som ifølge Øckenholt sker på baggrund af det han kalder en ’postuleret objektiv forklaringsmodel’, ønsker han at åbne op for en dialog om repræsentationsformer. I denne sammenhæng kommer kunstnerens interesse for naturen som konstruktion til udtryk, idet hans anvendelse af naturvidenskabelige tekstfragmenter i værkerne refererer til opslagsværkers, leksikas og magasiners måde at stykke den store verden derude sammen på.