Den svære tilfældighed

Den svære tilfældighed

Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.

Billedserie

Udstilling

The Other Shore

26 aug 2011 2 okt 2011

Nikita Pirogov

Galleri Image
Se kort og tider

På Galleri Image udstiller den russiske kunstner Nikita Pirogov fotografier og videoværker, der leger med øjebliksbilledets tilfældige skønhed. Teknikken virker flere steder virkeligt godt, men den kammer til tider over i det intetsigende.

At indfange det uventede
Nikita Pirogov vil gerne indfange det smukke i et uventet udfald i sine værker, der skildrer øjeblikstilstande gennem snapshots i alle størrelser. Og der er ingen tvivl om, at det tilfældige kan noget særligt i The Other Shore, alene i kraft af den følelse af autenticitet, som man forbinder med noget ukoreograferet og umiddelbart.

Man får dog af og til en følelse af, at tilfældigheden påberåber sig selv for tydeligt hos Pirogov, uden at have noget særligt interessant at byde på.

Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.
Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.

Millioner af øjeblikke
Et af de værker, der gør størst indtryk, er et billede af et par knæ, der stikker ud under en sort jakke. Deres indehaver har trukket jakken op over hovedet, sat sig på hug og gemmer sig for en stund for verden. Jakken skaber en enkel klar linje og fotografiet ligner næsten et gennemtænkt maleri med sin simple, men virkningsfulde komposition. Og dog er der tale om et snapshop af et flygtigt øjeblik. Et ud af millioner andre. Det gør indtryk.

Enkelt og stramt
Et andet værk, der fungerer stærkt i sin enkelthed er det helt minimalistiske fotografi af en hvid radiator mod en mørkegrå væg. Radiatoren kommer til at stå som en helt enkel geometrisk form mod den mørkegrå baggrund, der kun brydes af to vandrør i klar rød og blå farve. Vandrørene skaber liv i den ellers stramme komposition. Motivet er fuldstændigt uhøjtideligt, men det fungerer rent visuelt. Et godt skud.

Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.
Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.

Det må ikke blive ligegyldigt
Tilfældigheden er en utaknemmelig størrelse, fordi den meget nemt kan virke påtaget og dermed ligegyldig. Nogle af Pirogovs værker har således en tendens til at grænse til det uinteressante. En ensom rutsjebane i en tom skov virker som motiv lidt for letkøbt, fordi den symbolske forladthed virker søgt, og motivets komposition og farvespil ikke tilføjer værkoplevelsen noget videre.

Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.
Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.
Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.
Nikita Pirogov: The Other Shore. Foto: Nikita Pirogov.

Det samme gør sig gældende i flere af de værker, der skildrer mennesker der stirrer ud i intetheden med tomme blikke, fanget i en intim situation, hvor de ikke var opmærksomme på Pirogovs linse. Det kammer over i en anmassende symbolik, en anmassende understregelse af al den intethed, de oplever.

En tur til The Other Shore
Når Pirogovs værker virkelig rykker, er det fordi han indfanger et særligt øjeblik, der er visuelt stærkt og som virker i sin kortvarige flygtighed. Det gør han tilpas mange gange til, at jeg vil anbefale en tur til The Other Shore.  
 

The Other Shore er en del af den første russiske festival i Århus, som er et samarbejde mellem Galleri Image, Øst for Paradis og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Festivalen finder sted mellem d. 5. og 10. september 2011. Udover Nikita Pirogovs The Other Shore kan man opleve blandt andet russiske kunstfilm i Øst for Paradis.

Billedserie

Udstilling

The Other Shore

26 aug 2011 2 okt 2011

Nikita Pirogov

Galleri Image
Se kort og tider

Del artiklen

'Den svære tilfældighed'

Facebook