Ida Kvetny

Insisterende øjne, afsavede lemmer, planeter, mærkværdige gevækster og gafler er blot en lille bestanddel af rollebesætningen i Ida Kvetnys værker. Læs flere

Info

Baggrund

Ida Kvetny er født i 1980.

Hun er har en BA i tegning og maleri fra Edinburgh College of Art (2006) samt en kandidatgrad fra Fine Art fra Central Saint Martins College of Art and Design i London (2007).

Bor og arbejder i København.

Primære medier

Maleri

Website

Det ubevidste indtager en privilegeret plads i Kvetnys arbejde, hvor en intuitiv tilgang til billedskabelsen fører kunsten steder hen, hvor rationaliteten aldrig ville komme. Kvetnys inspirationskilder er mangeartede fra street art og abstrakt ekspressionisme til mexicansk folkekunst, tegneserier og orientalsk ornamentik.

Kvetnys kunst kan ses som en billedlig opsummering af alle de indtryk, mennesker, objekter, vi møder i vores hverdag. Samtidig med at vi står over for Kvetnys private rum, møder vi den verden, vi selv befolker, den hverdag vi selv gennemlever. En verden, der til tider kan synes kaotisk og overvældende, travl og uoverskuelig. Men som Ida Kvetneys kunst også berigende, smuk og herligt udfordrende. Kvetny fylder billedrummet til bristepunktet, som var hun Hieronymus Bosch gone science-fiction, og som beskuer kan man kun glæde sig over, at more is more i Kvetnys øjne. 

Del profilen

'Ida Kvetny'

Facebook