Vibrant Matter
20 jan 20184 mar 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 3
SAK Kunstbygning har, i samarbejde med kuratorerne Nanna Stjernholm Jepsen og Stine Kähler, den glæde at kunne præsentere udstillingen Vibrant Matter med værker af Nanna Abell (DK), Moa Alskog (SE), Jóhan Martin Christiansen (DK/FO), Kate Cooper (UK), Christine Overvad Hansen (DK), Emil Westman Hertz (DK), Lea Guldditte Hestelund (DK), Uffe Isolotto (DK), Jesper Just (DK), Jacob Kirkegaard (DK), Sandra Mujinga (NO), Kai Nielsen (DK), Nina Nowak (DE), Rolf Nowotny (DK), Lea Porsager (DK), Andreas Rasmussen (DK) og Astrid Svangren (SE).

Vibrant Matter tager udgangspunkt i SAK Kunstbygnings samling af den danske billedhugger Kai Nielsen (1882-1924) og lader hans værker gå i dialog med en række toneangivende samtidskunstnere fra Danmark og udlandet, der reflekterer over hans praksis og relaterede tematikker omkring krop og materialitetsforståelse fra et aktuelt udgangspunkt.

Værk af Kate Cooper. Pressefoto

Kai Nielsen var en del af den vitalistiske strømning, der især prægede de første årtier af 1900-tallet og interessen for materialets stoflighed løber som en underliggende strøm i vitalismen og i Kai Nielsens virke. Brudstykker af vitalismens tendenser lever og vibrerer i dag i samtidskunsten såvel som i det komplekse net af teoretiske overvejelser, man kalder den nye materialisme. Netop i denne optagethed af materialers egne kapaciteter, tilbøjeligheder og potentialer opstår et interessant spændingsfelt mellem Kai Nielsens skulpturer, vitalismen som strømning og den særlige kombination af de 16 samtidskunstnere som Vibrant Matter sætter sammen.

Vibrant Matter ønsker at lade værkerne udtrykke nuancerede perspektiver på forholdet mellem menneskene, ting og materialer omkring os og undersøge, hvordan vitalismen og nye strømninger i samtidskunsten kan indgå i frugtbare udvekslinger.

Medio februar 2018 udgives udstillingskataloget Vibrant Matter med tekster af blandt andre forfatter og kunstner Amalie Smith, postdoc. Jens Tang Kristensen og museumsdirektør ved Faaborg Museum Gertrud Hvidberg-Hansen.

Kilde: SAK Kunstbygning

SAK Kunstbygning

Vestergade 27
5700 Svendborg

Ons-søn 11-16
Tors 11-21

Entré til udstillinger
Under 14 år: gratis entré

Kontakt

+45 62224470

Del

'Vibrant Matter'

Facebook