Thao Nguyen Phan: Reincarnations of Shadows
13 mar 202411 aug 2024

Thao Nguyen Phan, First rain, Brise Soleil, 2021 – ongoing (video still). Three-channel video installation, colour, sound 16’. With the support of Han Nefkens Art Foundation and Tate St Ives.

Anbefalet under Det skal du se! uge 11.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I anledning af CPH:DOX præsenterer Kunsthal Charlottenborg en soloudstilling med Thao Nguyen Phan. Billedkunstneren, der er internationalt anerkendt for at kombinere levende billeder med maleri og skulptur, skaber drømmeagtige og poetiske fortællinger og beskæftiger sig med presserende spørgsmål omkring hendes hjemlands historie i forhold til nutidige miljømæssige og sociale forandringer. Gennem video, skulptur, akvarel, silke- og lakmaleri udforsker udstillingen Phans alsidige praksis og fremhæver dens symbolske og fantasifulde kvaliteter. Hendes nyeste videoinstallation Reincarnations of Shadows (moving-image-poem) (2023), hvorfra udstillingen tager sin titel, er en personlig refleksion over kunstens transformative og regenerative potentiale.

Thao Nguyen Phan (f. Ho Chi Minh City, 1987; bor og arbejder i Ho Chi Minh City) har studeret maleri på Ho Chi Minh University of Fine Arts, Lasalle College of Arts i Singapore og på School of the Art Institute of Chicago og blev senere introduceret til filmmediet gennem værker af bl.a. den japanske instruktør Yasujirō Ozu (1903-1963), den thailandske filmskaber Apichatpong Weerasethakul og Joan Jonas, en pioner inden for video og performance. Phan begynder således at udvikle et visuelt sprog, hvor det levende billede fungerer som et konceptuelt, narrativt og sammenbindende element, der understøttes og kombineres med forskellige medier, fra tekstiler til publikationer. I hendes videoer bliver maleriet levende og skaber et drømmeagtigt billedsprog, hvor folketraditioner, eventyrfortællinger, litteratur, filosofi og hverdagsliv smelter sammen. Kunstneren sporer Vietnams turbulente historiske begivenheder og reflekterer over miljømæssige og sociale forandringer relateret til menneskelig påvirkning, såsom udnyttelse af naturressourcer og ødelæggelse og kolonisering af landskabet.

Reincarnations of Shadows er arrangeret af Pirelli HangarBicocca, Milano (hvor udstillingen først blev præsenteret 14. september 2023 – 14. januar 2024) i samarbejde med Kunsthal Charlottenborg. Udstillingens titel tager udgangspunkt i Phans nyeste video, Reincarnations of Shadows (moving-image-poem) (2023), bestilt af Pirelli HangarBicocca og co-produceret af Fondazione In Between Art Film. Videoen dykker ned i historien om kunstneren Diem Phung Thi (1920-2002) – en af de første vietnamesiske modernistiske kvindelige billedhuggere, der levede og arbejdede i både Frankrig og Vietnam – og reflekterer over de sociale betydninger af kunsthistorie og arkitektur samt de intergenerationelle forhold mellem kvindelige kunstnere i postkoloniale sammenhænge. Phan åbner op for muligheden for at reaktivere skjulte symboler, gestus og ritualer, som er overleveret mundtligt gennem generationer, men som har været udeladt af den officielle historieskrivning. På trods af kolonialismens langvarige påvirkning får de hermed ny betydning.

Soloudstillingen i Kunsthal Charlottenborgs nordfløj er kurateret af Henriette Bretton-Meyer og vil gennem mere end 100 værker fra de seneste 10 år udfolde kunstnerens fængslende billedsprog i stemningsfulde filminstallationer, minutiøst udførte lakmalerier, lysskulpturer, sarte akvareller og arkitektoniske interventioner.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Kunsthal Charlottenborg

Kongens Nytorv 1
1050 København K
Indgang til Kunsthal Charlottenborg fra både Kongens Nytorv og Nyhavn

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort

Tirs-fre 12-20
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
+16 år: 90 Kr.
Studerende: 50 Kr.
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen

Kontakt

+45 3374 4639

Thao Nguyen Phan: Reincarnations of Shadows
13 mar 202411 aug 2024

Del

'Thao Nguyen Phan: Reincarnations of Shadows'

Facebook