Taryn Simon: Start Again the Lament
17 mar 202430 nov 2024

Taryn Simon. Pressemøde.

Anbefalet under Det skal du se! uge 11.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I Start Again the Lament formidler Taryn Simon klagesange fra professionelle sørgende. Disse soniske sorgritualer inkluderer nordalbanske klagesange, der græder sorgens “uudtalte ord”, Wayuu-klagesange, som sikrer sjælens passage til Mælkevejen, græske epirotiske klagesange, som forbinder livet med dets efterliv, og yazidiske klagesange, som kortlægger forflytningen og eksilets topografi. Cisternerne bliver et instrument, der ekkoer recitationerne af tab med et 17 sekunders efterklang.

Med projektioner af lyd og de besøgendes færd gennem rummenes repetitive søjlegange, sammenvæver installationen lys og mørke, fravær og nærvær, samt den kollektive og individuelle sorg. Publikum ledes gennem Cisternerne af klagesangene, der sonisk kastes mod hvælv og søjler i en vekslen mellem kakafoni og stilhed. Ved at integrere de lydlige ritualer fra professionelle sørgende med Cisternernes arkitektur og akustiske efterklang, udforsker Start Again the Lament, hvordan vi håndterer sorg og hvem vi vælger til at guide os igennem den.

Sorgens rum er ofte karakteriseret ved et fravær af sprog. For både individer og samfund er tab forbundet med uforudsigelige konsekvenser, der efterlader os for evigt forandrede. Udfaldet er uforudsigeligt. Tomrummet efter tabet kan udfyldes med religion, nihilisme, militarisme, velgørenhed – eller hvad som helst andet. Op gennem historien og frem til i dag har der været professionelle sørgende, som af de efterladte bliver givet autoriteten til at træde ind i, forhandle og forme deres oplevelse af tab. Klagesangen er en offentlig fremførelse af fortvivlelsen.

Om Taryn Simon

Taryn Simon (f. 1975) er en multidisciplinær kunstner, der arbejder med fotografi, tekst, skulptur og performance – ofte i kombination. Gennem sin kunstneriske praksis retter Simon vores blik mod skjulte eller utilgængelige systemer for at afsløre underliggende strukturer, og hvordan de påvirker vores adfærd – både kollektivt og individuelt.

Taryn Simons bogværker er også et centralt aspekt af hendes omhyggeligt researchede værker. Simon har udstillet over hele verden, og er repræsenteret i førende museumssamlinger som the Metropolitan Museum of Art i New York, Tate Modern i London, Guggenheim Museum i New York, Centre Georges Pompidou i Paris og Louisiana Museum of Modern Art. Hun var også repræsenteret på Venedig Biennalen i 2015.

Start Again the Lament er et nyt lydværk, der udspringer af Taryn Simons roste performanceinstallation An Occupation of Loss, som blev opført i Park Avenue Armory i New York i 2016 og i det enorme betonrum under Islington Green i London i 2018, præsenteret af Artangel. I 2020 sammensatte kunstneren i samarbejde med Artangel værket Laments from Quarantine – en samling af videoværker skabt af de professionelle sørgende og opført online under pandemien.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Cisternerne

Søndermarken
2000 Frederiksberg

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Lukket til 16 marts

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Voksne: 115 kr.  
Studerende / unge under 27 år: 90 kr.  
Grupper (på 10+): 90 kr./person  
Børn under 18 år: fri entré

Kontakt

+45 3073 8032

Taryn Simon: Start Again the Lament
17 mar 202430 nov 2024

Del

'Taryn Simon: Start Again the Lament'

Facebook