Richard Mortensen – Mellem Linierne
23 mar 20241 sep 2024

Botanisk portræt (1937), Richard Mortensen. Foto: ARoS ©

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Fra den 23. marts til 1. september 2024 sætter ARoS spot på en af de mest betydningsfulde danske kunstnere i det 20. århundrede med den store, retrospektive udstilling Richard Mortensen – Mellem Linierne.

Et ikon i kunstverdenen og en pioner inden for abstrakt maleri. Fra marts 2024 bliver Richard Mortensens (1910-1993) mangefacetterede kunstneriske oeuvre udfoldet gennem mere end 80 malerier og papirværker. Udstillingen retter særligt fokus på Mortensens position på den parisiske kunstscene samt hans indirekte og subtile insisteren på at belyse væsentlige politiske problemstillinger igennem hele sin levetid.

Det er den første store, retrospektive Mortensen-udstilling i 30 år og tydeliggør hans fortsatte relevans i dag.

“Som led i ARoS’ mission om at sætte fokus på prominente danske kunstnere, hylder vi nu Richard Mortensen, en af Danmarks mest ikoniske og indflydelsesrige kunstnere. Med denne skelsættende udstilling belyser vi hele hans kunstneriske oeuvre og genopliver hans bidrag til den internationale bevægelse inden for konkret abstrakt kunst,” siger museumsdirektør Rebecca Matthews.

Central repræsentant for den geometriske, abstrakte kunst
Richard Mortensen er en af de mest betydningsfulde danske kunstnere i det 20. århundrede. Mortensen spillede en dominerende rolle i etableringen af den surrealistiske bevægelse i Danmark, og efter Anden Verdenskrig boede han i Paris, hvor han var en af de mest fremtrædende fortalere for den konkrete abstrakte kunst.

Mortensen var en pionér, der var optaget af at opfinde et stramt og samtidigt legende formsprog med rendyrkelsen af form, flade, rum, farve, punkt og linje.

“Gennem ARoS’ egen markante samling af Richard Mortensens værker og gennem indlån af væsentlige værker fra andre danske museer og private samlere, giver vi nu gæster mulighed for at dykke ned i Mortensens imponerende karriere og kunstneriske udvikling, hans banebrydende internationale betydning og hans stærke tro på kunstens sociale potentiale,” siger kurator på udstillingen Victoria Marie Christiansen.

Mortensens samlede virke er stort og væsentligt, ikke kun i omfang men også i kraft af den driftige rolle, han havde i sin samtids kunstmiljø, hvor han kontinuerligt præsenterede de nyeste internationale tendenser for et dansk publikum. Det kom blandt andet til udtryk gennem hans virke som professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvor han var ansat fra 1964-1980.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Tirs-fre 10-21
Lør-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 87306600

Richard Mortensen – Mellem Linierne
23 mar 20241 sep 2024

Del

'Richard Mortensen – Mellem Linierne'

Facebook