Nyerhvervelser og guldkorn fra gemmerne
31 maj 2024

Ny udstilling med værker af bl.a. Poul Gernes, Kujahn Blask, Gunnar Aagaard Andersen og Stense Andrea Lind-Valdan.

Den nye samlingsophængning præsenterer en række af Sorø Kunstmuseums nyerhvervelser fra de seneste par år, hvor museet særligt har haft fokus på at indkøbe kvindelige kunstnere fra forskellige årtier for at opnå en bredere, kunstnerisk repræsentation.

”Det primære formål med erhvervelsesstrategien har været at rette op på den kønsubalance, der tidligere har præget museets samling. En mere nuanceret og alsidig indsamlingsstrategi forsøger også at udvide samlingen med andre kunstneriske medier, bl.a. tekstilværker, som i museumssammenhæng har været oversete,”
udtaler Marie Louise Helveg Bøgh, direktør på Sorø Kunstmuseum.

Nyerhvervelserne nuancerer museets nuværende samling og bidrager med nye perspektiver på eksisterende værker. Erhvervelserne omfatter små og store værker fra 1950erne og 70erne af kunstnere som Kujahn Blask, Ragna Braase og Lykke Rosenkrans samt værker af nulevende kunstnere som Tove Storch, Mette Winckelmann, Marie Søndergaard Lolk og Pernille With Madsen, der med deres alsidige, kunstneriske produktion trækker tråde til museets konkrete og konceptuelle samlingsspor.

Nyophængningen præsenterer også nyerhvervelser af værker af Peter Louis Jensen, Gunnar Aagaard Andersen og Poul Gernes, hvis store hængende skulptur “Drømmeskibet” (1968) efter mere end et årti i deponi på museet nu er blevet erhvervet. De nytilkomne værker af disse kunstnere åbner for flere sider af deres omfattende, kunstneriske virke.

Deltagende kunstnere
Tove Storch, Maiken Bent, Marie Søndergaard Lolk, Stense Andrea Lind-Valdan, Mette Winckelmann, Pernille With Madsen, Lasse Schmidt Hansen, Jytte Høy, Kirsten Justesen, Nina Sten-Knudsen, Erik A Frandsen, Berit Heggenhougen-Jensen, Dorte Dahlin, Michael Kvium, Gunnar Aagaard Andersen, Peter Louis Jensen, Carl André, Lykke Rosenkrans, Poul Gernes, Kujahn Blask og Ragna Braase.

Kilde: Sorø Kunstmuseum

Sorø Kunstmuseum

Storgade 9
4180 Sorø

Marts:
Tirs-søn 11-16
Tors 12-18

April:
Tirs-søn 11-17
Tors 12-18

Entré til udstillinger
Voksne: 95 kr
Under 18 år: Gratis

Kontakt

+45 57832229

Nyerhvervelser og guldkorn fra gemmerne
31 maj 2024

Del

'Nyerhvervelser og guldkorn fra gemmerne'

Facebook