Naturen som fortælling. Landskaber fra Skovgaard Museets samling

11 jun 201611 sep 2016

I begyndelsen af 1800-tallet rykkede de danske kunstnere ud i naturen. Hvor malerier – også af naturen – før var blevet lavet i atelieret, så begyndte kunstnere som P.C. Skovgaard og J. Th. Lundbye at male studier ude i det fri. De var blandt andet inspireret af C.W. Eckersberg, der blev professor ved Kunstakademiet i 1818, og som havde stor indflydelse på de unge kunstnere. Kunstlivet blomstrede i perioden, som kaldes guldalderen, godt støttet af et nyt borgerskabs fremkomst. Landskabsstudier samt observationer af natur- og vejrfænomener, der ikke tidligere havde haft status i kunsten, fik en ny og vigtig rolle.

Der er dog ikke kun tale om malerier, der skildrer naturen dokumentarisk. Fra begyndelsen af 1830’erne begynder guldalderkunstnerne også at interessere sig for, hvordan kunsten kunne bruges til at skildre en romantisk idé om et ”dansk” landskab og derved styrke nationalfølelsen. I værker af eksempelvis J.Th. Lundbye kan man se maleriet som en ideologisk kampplads, hvor forskellige elementer sammensættes til det perfekte landskab: kampesten, det flade landskab, oldtidsfund og græssende køer skal vidne om Danmarks oldgamle historie og landbrugskultur.

P.C. Skovgaard og hans børn
Nogle af udstillingens tidligste malerier er af P.C. Skovgaard, der er en af guldalderens væsentligste landskabsmalere. Især de sjællandske motiver fangede hans interesse, der blev gengivet med guldalderens særlige øje for det nationale og det romantiske. En tendens, der blandt andet havde sit udspring i kunsthistorikeren N.L. Høyen, der gennem forelæsninger og skrifter påvirkede flere danske kunstnere til at arbejde med dansk historie, arkitektur og landskab.

Hvad P.C. Skovgaard startede, blev videreudviklet og omformet i hans børns, Joakim, Niels og Susettes, kunstneriske karrierer.

Joakim Skovgaard er i særdeleshed kendt for sine religiøse malerier og for sin udsmykning af Viborg Domkirke. Han videreførte dog også faderens tradition for landskabsmaleri, omend af en mindre højstemt og mere jordbunden karakter. I Joakims malerier møder vi bønder, køer og marker. I udstillingen vil man ligeledes kunne opleve værker af Niels og Susette. I Susettes malerier er der fokus på den nære natur i haver og blomsteropsatser, mens Niels repræsenteres med dramatiske malerier af skovpartier i Danmark og Italien.

Joakim, Niels og Susettes værker afspejler et skift i brugen af naturen i kunstnerisk og fortællende øjemed. Hvor P.C. Skovgaards værker indskrives i en storslået romantisk fortælling om national identitet, er det det jordnære, det religiøse og det mytiske, der slår igennem i Joakim, Niels og Susettes værker.

Symbolisme og abstraktion
Hvor guldaldermalerne tog udgangspunkt i detaljestudier af naturen og en naturtro gengivelse af verden, så søgte kunstnere som Ludvig Find væk fra denne realistiske tradition. I udstillingen vil man blandt andet kunne opleve et af den danske symbolismes hovedværker, der netop er malet af Find. Det er et portræt af den unge kunstner Aage Bertelsen, hvor stilen er inspireret af postimpressionismens og symbolismen forenklede og flade former, og naturen er blevet til en stiliseret baggrund.

Svend Hammershøis naturgengivelser er mere naturalistiske end Ludvig Finds, men også her er det andet og mere på færde end blot et naturbillede. De grålige farver og den tyste stemning, der minder en del om broderen Vilhelm Hammershøis stil, understreger, at disse malerier handler lige så meget om en indre stemning og natur som om en ydre.

Værker fra Skovgaard Museets samling
Udstillingen er en mulighed for at se værker fra Skovgaard Museets samling på Rønnebæksholm. Museet åbnede i 1937 og tog udgangspunkt i værker af Joakim Skovgaard og hans familie. Samlingen rummer dog også værker fra kredsen omkring Skovgaard-familien, og den belyser i dag maleriets, billedhuggerkunstens og kunsthåndværkets historie i Danmark fra 1830 til 1930. I udstillingen på Rønnebæksholm er det derfor også naturen set gennem værker af Skovgaard-familien og kredsen omkring den, man kan opleve.

Kilde: Rønnebæksholm