Når verden læner sig frem – Søren R Fauth & Lærke Posselt
14 okt 202312 nov 2023

Lærke Posselt: Når verden læner sig frem, 2023

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Når verden læner sig frem er en dialogudstilling med digte af Søren R. Fauth og fotografier af Lærke Posselt. Her insisteres i ord og billeder på det stille, nærværende og reflekterende blik. I midten står mennesket og naturen, kærligheden og sorgen, fortiden og fremtiden, det nære og det fjerne: du og jeg.

Fauths og Posselts værk kredser om og undersøger emner som går langt tilbage i vores kulturhistorie: længslen efter at smelte sammen med naturen, efter at overskride sig selv i mødet med den anden, det fremmede, efter det der er på den anden side af ordene. Længslen efter stilheden og helheden. Menneskets skæbne er, som den tyske lyriker Rainer Marie Rilke udtrykker det i sine betagende og dunkle Duino elegier, at være overfor, men der findes øjeblikke hvor verden pludselig læner sig frem, kommer os i møde, overmander os så stærkt at selv jeget må give slip på sine fikseringer og forsvarsmekanismer, sine utallige definitioner af inde og ude, før og nu, mig og dig, mit og dit.

Udstillingen er kurateret af Victor Meyer Christensen.

SØREN R. FAUTH (f. 1971) debuterede i 2013 med langdigtet Universet er slidt og har siden udgivet en lang række digtsamlinger, bl.a. Digt om døden og senest Dagene, drømmene. På Ekbátana har han tidligere udgivet digtsamlingen På Jupiter findes fortiden ikke med fotografier af Frej Rosenstjerne. Har derudover oversat en række bøger fra tysk, senest Thomas Bernhards Forstyrrelse. I 2021 modtog han Jan Sonnergaards mindelegat for sit arbejde.

LÆRKE POSSELT (f. 1984) er fotograf og billedkunstner. Hun har modtaget adskillige priser, herunder bl.a. World Press Photo, Pictures of the Year international og Kronprinsparrets Stjernedryspris. Hendes værker har været udstillet i bl.a. Øksnehallen, på Fotografisk Center, Holstebro Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst, Willumsens Museum og Kvindemuseet (nu: KØN).

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tirs-tors 11-20
Fre-søn 11-17

Parken er åben alle dage 7-20

Entre : 75 kr
Studerende / pensionister: 55 kr
Børn under 18 gratis

Der er gratis entré i parken

Kontakt

+45 45976500

Når verden læner sig frem – Søren R Fauth & Lærke Posselt
14 okt 202312 nov 2023

Del

'Når verden læner sig frem - Søren R Fauth & Lærke Posselt'

Facebook