Monument – Thorvaldsen i Europa

28 jun 201615 jan 2017

Syv monumenter
Bertel Thorvaldsen (1770-1844) var en af Europas vigtigste og mest indflydelsesrige billedhuggere. Hans status understreges af, at man kan se hans mest monumentale værker i Peterskirken i Rom, på pladser i bl.a. Stuttgart, Warszawa, München og Mainz – og ved en sø ved Luzern i Schweiz.

Udstillingen Monument – Thorvaldsen i Europa ser nærmere på syv monumentale skulpturer fordelt over det meste af Europa. Det er værker, som viser den globale side af Thorvaldsen, værker, som gav ham stor prestige og som indgik i den samtidige politik. Se originale skitser, forarbejder og reproduktioner, der fortæller om tilblivelseshistorie, samtidens vurdering og skulpturernes eftermæle. De fleste af værkerne kan desuden opleves i Thorvaldsens egne 1:1 originalmodeller i museets forhal.

Monumenterne er alle dele af et aktivt, levende bybillede og en nutidig kunstbevidsthed – en historie i fortsat bevægelse. Det fremgår også af Instagram-billederne i udstillingens sidste rum.

Samtidens kunstner
Thorvaldsen er i manges bevidsthed særligt knyttet til antikkens idealer – sådan som de blev dyrket i det 18. og 19. århundrede. Men Thorvaldsen var i højeste grad en samtidskunstner, der både påvirkede tidens æstetiske strømninger og gik ind i politisk motiverede projekter med åben pande. Og hans kunst bliver særligt interessant, når man anskuer den som et redskab i både kunstens og magtens tjeneste.

Ordet ’monument’ kommer af det latinske ord for ’at minde om eller advare’, og værkernes centrale placeringer på offentlige pladser understreger den funktion. Det er portrætter af berømte bysbørn (bl.a. Gutenberg og Schiller), magthavere (fra en pave til en tysk regent) og historiske personer, hvis monumenter især blev rejst for at hævde national stolthed i en brydningstid (Copernicus). Thorvaldsens tid var den, hvor nationalstater fødtes, og frihedsidealer blev diskuteret både filosofisk og politisk.

Og som det er tilfældet med hans spektakulære Døende Løve, der er udhugget i en schweizisk klippevæg til minde om Schweizergardens faldne, har Thorvaldsen ofte været med til at forme den nationale historiebevidsthed i en særlig – kontroversiel – retning.

Vejen til værket
Fortællingen om Thorvaldsen er fortællingen om hans virke i København og hans anden hjemby, Rom, hvor han tilbragte næsten 40 år af sit kunstnerliv. Men det er kun en lille del af Thorvaldsens historie. Han var en kosmopolitisk kunstner, der korresponderede med magthavere overalt i Europa: Mæcener, politikere, konger.

Enhver fremstilling rummer en fortolkning, og Thorvaldsen var bevidst om detaljens vægt. Skulle den portrætterede bære beklædning fra sin egen samtid eller fra nutidens? Hvilken fremtoning og kropsholdning var den rigtige til formålet? Hvilket historisk øjeblik skulle fastfryses i skulpturen? I museets arkiver findes en guldgrube af informationer om, hvilke overvejelser Thorvaldsen gjorde sig. Bestillerne af værkerne havde også deres holdninger, og ofte undergik værkerne væsentlige, men kreative forvandlinger undervejs. Det sætter udstillingen også spot på.

Kilde: Thorvaldsens Museum