Leonard Cohen – A Crack In Everything
24 okt 20192 aug 2020

Courtesy of Old Ideas, LLC. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 43

Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal præsenterer stor international samtidskunstudstilling inspireret af Leonard Cohens liv og værker samt et stort liveprogram dedikeret til den legendariske canadiske musiker.

Der bliver rig mulighed for at fordybe sig i de mange facetter af Leonard Cohens liv og værker, når udstillingen Leonard Cohen: A Crack in Everything åbner den 24. oktober i København. Her fortolker 15 internationale samtidskunstnere og 20 musikere Leonard Cohens liv og værker i en udstilling, der bryder rammerne for, hvordan samtidskunsten kan fortolke mødet mellem musik, litteratur og billedkunst.

A Crack In Everything er oprindeligt udviklet af Musée d’art contemporain de Montréal og samler både ny-kommissionerede værker af samtidskunstnere, filmskabere og musikere, som alle har været inspireret, påvirket eller på anden måde bevæget af Cohens ekstraordinære oeuvre.

GL STRAND præsenterer et udvalg af værker, der indeholder kontekstuelle multimedieinstallationer – fordybende multiscreen arkivmontager, som fremhæver fem årtier af Cohens koncertoptrædener; en installation, der er viet til Cohens interviews, og som afslører hans arbejdstilgang; et lydmiljø, der indeholder kommissionerede coverversioner af hans musikalske repertoire; og endnu et, der inviterer besøgende til at spille et orgel-tastatur med individuelle taster, der hidkalder lydfiler af hans poesi, reciteret af digteren selv – såvel som en række andre kunstners fortolkninger af Cohens kunst og liv.

Udstillingen inkluderer også værket Listening to Leonard med indspillede coverversioner af Cohen-sange som er produceret, arrangeret og fremført af følgende musikere og vokalister:

Ariane Moffatt with Orchestre symphonique de Montréal; Aurora; Basia Bulat; Brad Barr; Chilly Gonzales og Jarvis Cocker with Kaiser Quartett; Dear Criminals; Douglas Dare; Feist; Half Moon Run; Julia Holter; Katinka; Leif Vollebekk; Li’l Andy og Joe Grass; Little Scream; Lou Doillon; Mélanie De Biasio; Moby; Socalled; Steen Jørgensen; The National with Sufjan Stevens, Ragnar Kjartansson og Richard Reed Parry.

Nikolaj Kunsthal præsenterer et udvalg af værker som inkluderer: en arkivbaseret videoinstallation, som fremhæver fem årtier af Cohens koncertoptrædener; en atten-video-skærm korinstallation, der er centreret omkring Cohens fantastiske comeback-album, I’m Your Man, med passionerede fans, der synger hele albummet, ledsaget af koret fra Cohen-familiens synagoge; og tre fantastiske filmværker skabt af andre kunstnere.

Der købes én fællesbillet, der gælder til begge udstillingsteder.

Kilde: Kunstforeningen GL STRAND

Gammel Strand

Gammel Strand 48
1202 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Tors 11-20
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Kontakt

+45 3336 0260

Leonard Cohen – A Crack In Everything
24 okt 20192 aug 2020

Del

'Leonard Cohen - A Crack In Everything'

Facebook