Laboratorie For Flet
12 apr 202426 aug 2024

Ida Tinning, Untitled 02. Foto: Ture Andersen.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Hvis du forbinder begrebet “flet” med enten havehegn eller danske designerstole, venter der en solid overraskelse, når Sophienholm Kunsthal præsenterer deres forårs- og sommerudstilling “Laboratorium for Fletværk”. For flet er også samtidskunst på et højt plan, og en metode og et materiale med både væsentlig historisk betydning og aktuelle agendaer som bæredygtighed og kulturel lokal forankring. Det er de to toneangivende arkitekter og kuratorer Mathias Mentze og Alexander Ottenstein, der har kurateret og udvalgt kunstnere, kunsthåndværkere og designere fra et landkort, der strækker sig fra Sydfyn til Korea og Japan til Irland. På udstillingen vil et arkiv af historiske kurve danne afsæt for en kunstnerisk udfoldelse af temaet hos stærke danske kunstnere som Rasmus Myrup, Ida Tinning og Ditte Gantriis, og prominente navne som Young-jun Tak, Joe Hogan og Kazuhito Takadoi, hvoraf sidstnævnte endda laver et værk inspireret af Sophienholms egen park.

”Kurven er en tydelig kulturbærer i sig selv. Et håndværk som man holder levende og konstant tager i nye retninger. Vi er virkelig begejstrede over at se samtidskunstnere på højt plan, der arbejder med flet. Fletværk er faldet ind og ud af mode gennem mange år. I perioder set som en romantisk anakronisme i det høj-industrielle samfund eller som en statusmarkør i 70’ernes økofeminisme for blot at nævne et par af de ting, pileflet er blevet associeret med. Men i dag er det høj-aktuelt på grund af andre dagsordener: fx den grønne omstilling, hvor naturmaterialer er en del af løsningen og som reaktion på globaliseringen, hvor det er afgørende selv lokalt at kunne dyrke og producere de materialer, man skaber med. En anden årsag til den fornyede interesse kunne være vores skærme, som råber på en modreaktion, og materialer og metoder i kunst og design og arkitektur, der igen kan forbinde os med natur og den sanselige virkelighed, siger kurator Mathias Mentze.

Udstillingen transformeres hver torsdag aften igennem hele udstillingsperioden til et åbent laboratorium – en scene for ’kunstneriske forsøg’, der udføres af professionelle kunstnere på tværs af kunstarterne. Således kan musikere optræde side om side med billedkunstnere eller digtere sammen med performancekunstnere – så længe flet er den kunstneriske metode eller temaet. Også her har Sophienholm allieret sig med stærke kræfter, nemlig nyhedsmediet Føljeton, som vil bidrage med at kuratorer forsøgene og holde gang i samtalen både live og i deres net-medie.

“Fletværk er et oplagt emne til et laboratorium på Sophienholm, fordi “flet” jo ikke kun er et materiale, men også har en overført betydning, som en metode til at knytte meget mere end naturmaterialer sammen. Det er også en metafor og en måde at skabe kunst, relationer, og samfund på. Føljeton har en helt unik evne til at finde de spændende vinkler og stemmer på et emne og bide sig fast, og de er ikke bange for at bevæge sig langt ud af et sidespor eller eksperimentere med formaterne. Vi er spændt på, hvem der melder sig med kunstneriske forsøg, og hvordan de fortolker og bruger flet som metode og tema“, siger chef for Sophienholm Barbara Læssøe Stephensen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tirs-tors 11-20
Fre-søn 11-17

Parken er åben alle dage 7-20

Entre : 75 kr
Studerende / pensionister: 55 kr
Børn under 18 gratis

Der er gratis entré i parken

Kontakt

+45 45976500

Laboratorie For Flet
12 apr 202426 aug 2024

Del

'Laboratorie For Flet'

Facebook